
Dato for udgivelse	03 nov 2025 14:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	03 okt 2025 14:21
SKM-nummer	SKM2025.617.VLR
Myndighed	Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	BS-54760/2024-VLR
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Personlig indkomst
Emneord	Selskab, betalinger, skattepligtig, løn
Resumé	Der var i indkomstårene 2016 og 2017 foretaget en række betalinger fra et selskab til en skattepligtig, hans samlever og en række andre selskaber kontrolleret af den skattepligtige. Skattemyndighederne havde truffet afgørelse om, at betalingerne skulle anses for løn fra det udbetalende selskab til den skattepligtige, hvilket var baseret på, at den skattepligtige kontrollerede det udbetalende selskab, og at betalingerne enten var tilgået den skattepligtige eller havde passeret hans økonomi. Efter det udbetalende selskab var gået konkurs, blev der for så vidt angår en del af udbetalingerne anlagt en retssag om ugyldighed og tilbagebetaling imod både betalingsmodtagerne og den skattepligtige. I den pågældende sag blev der afsagt dom om, at betalinger var ugyldige og skulle tilbagebetales som påstået, og dommen blev herefter opfyldt. Den skattepligtige påstod beskatningen i 2016 og 2017 ophævet med henvisning til, at han ikke var skattepligtig af udbetalingerne omfattet af sagen om ugyldighed og tilbagebetaling, og at de øvrige betalinger havde været erhvervsmæssigt begrundet. Sagen blev henvist til førsteinstansbehandling ved Vestre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Landsretten udtalte, at fordi det ved endelig dom var fastslået, at den skattepligtige, hans selskaber og hans samlever aldrig havde erhvervet ret til beløbene, og da beløbene var tilbageført, var betalingerne ikke skattepligtige for den skattepligtige. Endvidere udtalte landsretten, at det som følge af omstændighederne i sagen påhvilede den skattepligtige at bevise, at de øvrige betalinger havde været erhvervsmæssigt begrundet. Idet den skattepligtige ikke havde løftet denne bevisbyrde, blev den skattepligtige anset for skattepligtig af disse udbetalinger. Landsretten tog herefter Skatteministeriets tertiære påstand til følge.
Reference(r)	Retsplejelovens § 226, stk. 1
Henvisning	Den juridiske vejledning, 2025-2, A.A.14.1
Henvisning	Den juridiske vejledning, 2025-2, C.A.3.1.1
Redaktionelle noter	Redaktionelle noter: Tidligere instans: Landsskatteretten, j.nr. 18-0024961, offentliggjort
Appelliste	18-0024961

Sag BS-54760/2024-VLR

(14. afdeling)

Parter

A

(v/ advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Steffen Sværke)

Landsdommerne Thomas Tordal-Mortensen, Anne Toftdahl og Kristian Torp (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Sagen er anlagt ved Retten i Holstebro den 13. januar 2022. Ved kendelse af 4. november 2024 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagen drejer sig navnlig om, hvorvidt en skatteforhøjelse skal ændres som følge af, at de dispositioner, som har begrundet forhøjelsen, efterfølgende tilsidesættes på et selskabsretligt grundlag, og hvor der sker tilbagebetaling heraf.

Påstande

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2016 nedsættes med 382.022 kr., og at hans skatteansættelse for indkomståret 2017 nedsættes med 1.760.751 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse. Subsidiært at A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 nedsættes med henholdsvis 63.124 kr. og 217.900 kr. Tertiært at A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 nedsættes med henholdsvis 227.319 kr. og 1.703.919 kr.

Sagsfremstilling

Landsskatterettens afgørelse af 14. oktober 2021

Den 7. september 2018 traf Skattestyrelsen afgørelse om bl.a. forhøjelse af A’s personlige indkomst med 382.022 kr. i 2016 og med 1.760.751 kr. i 2017 under henvisning til, at A havde modtaget løn og maskeret løn fra G1-virksomhed.

A påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, som ved afgørelse af 14. oktober 2021 stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a. følgende:

»Faktiske oplysninger

Generelle faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at G1-virksomhed under konkurs (tidligere G1-virksomhed), CVR-nr. ...11, blev stiftet af G2-virksomhed den (red.fjernet.dato). G2-virksomhed er ejet af klageren.

Ifølge CVR afhændede G2-virksomhed sine anparter i G1-virksomhed den 15. januar 2016. Klageren har i perioden 4. januar 2016 til 16. januar 2016 været registreret som direktør for G1-virksomhed. Selskabets formål var at udøve virksomhed med bogholderi og administration og dermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed. G1-virksomhed blev taget under konkursbehandling den 14. februar 2018.

Af den offentliggjorte årsrapport for G1-virksomhed for indkomståret 2016 fremgår, at selskabets væsentligste aktiviteter var at drive virksomhed med køb, salg og udlejning. Det fremgår også, at årets resultat for selskabet blev 25.641 kr. Årsrapporten er ikke revideret. Der foreligger ikke en årsrapport for indkomståret 2017.

Der er fremlagt kontospecifikationer for selskabet for perioden l. januar 2016 til 30. juni 2017.

Ifølge selskabets åbningsbalance for 2017 havde selskabet aktiver for i alt 352.000 kr., bestående af "igangværende arbejder" for 350.000 kr. samt en likvid beholdning på 2.000 kr. og passiver for 352.000 kr. bestående af en egenkapital på 1.000 kr. samt "anden gæld" med 351.000 kr.

Herudover er selskabets saldobalance for l. halvår af 2017 fremlagt, hvoraf bl.a. fremgår, at selskabet havde personaleomkostninger for samlet 301.374 kr., herunder lønudbetalinger for 260.866 kr. og kontante lønudbetalinger på 35.000 kr.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at selskabet ikke har foretaget indbetaling af A-skatter, AM-bidrag eller moms siden marts 2016.

Det fremgår af gældbogen, at kun Y1-by Kommune og Gældsstyrelsen har anmeldt krav i boet.

Skifteretten i Holstebro har ved kendelse af 11. juli 2019 pålagt klageren tre års konkurskarantæne i tilknytning til behandling af konkursboet G1-virksomhed.

Ud over sagen om konkurskarantæne er klageren indstævnet i en omstødelsessag, der handler om samme dispositioner som i nærværende sag.

F1-bank har til det daværende SKAT den 4. oktober 2017 oplyst, at klageren står registreret som eneste fuldmagtshaver til

G1-virksomheds bankkonto, kontonummer X1. Af kendelse fra Skifteretten i Holstebro af 11. juni 2019 fremgår, at klageren siden 2013 har haft fuldmagt til selskabets konti i F1-bank, samt at NK den 22. september 2016 fik aktiveret adgang til selskabets konti.

…

F2-bank har i mail af 16. oktober 2017 oplyst, at klageren har foretaget samtlige af de debiterede transaktioner på G1-virksomheds bankkonto X2 i perioden.

Ifølge oplysninger fra G3-virksomhed ejer klageren bl.a. følgende selskaber i indkomstårene 2016 og 2017:

G2-virksomhed, CVR-nr. ...12

G4-virksomhed (tidligere G4-virksomhed), CVR-nr. ...13

G5-virksomhed, CVR-nr. ...14

G6-virksomhed, CVR-nr. ...15

G7-virksomhed, CVR-nr. ...16

G8-virksomhed, CVR-nr. ...17

G9-virksomhed, CVR-nr. ...18

G10-virksomhed, CVR-nr. ...19

G11-virksomhed, CVR-nr. ...20

G12-virksomhed, CVR-nr. ...21

G13-virksomhed (G13-virksomhed), CVR-nr. ...22

…

Der er fremlagt en ansættelseskontrakt mellem G1-virksomhed og klageren af 18. maj 2016. Af kontrakten fremgår bl.a., at klageren tiltrådte en stilling som økonomimedarbejder, at arbejdstiden var 37 timer om ugen, og at timelønnen var 135 kr. Det er yderligere beskrevet i kontrakten, at klagerens opgaver var bogholderi for arbejdsgiver, klargøring af indkomne fakturaer til betaling, oprettelse i webbank, kontakt til bank og offentlige myndigheder, udarbejdelse af lønregnskab, indberetning til SKAT, opstilling af årsregnskab og løbende kontakt til medarbejdere i firmaet.

Klagerens repræsentant har fremlagt en af NK underskrevet og dateret erklæring af 29. september 2019. I erklæringen er følgende anført:

"I min egenskab af formel og reel direktør i G1-virksomhed, kan jeg hermed bekræfte, at:

Jeg tilbagekalder tidligere afgivne forklaringer omkring min ledelsesrolle i G1-virksomhed

Jeg var den reelle direktør i G1-virksomhed i perioden 16. januar 2016 til 14. februar 2018

Jeg har truffet beslutningen om at købe maskinerne fra NP under konkurs, og at jeg har bedt A om at få det formelle omkring fakturaoplysninger/aftalepart med konkursboet på plads. Retshandlen er gennemført af mig som daglig leder og direktør i selskabet.

Handlen indgår som en del af det af mig godkendte budget, et budget hvor jeg har givet de økonomiske oplysninger og forudsætninger til regnemaskinen A

Jeg har foretaget betalingerne via F1-bank med mit NemID

Jeg har ladet G1-virksomhed betale fakturaer udstedt til G14-virksomhed, og at det er mig, som fysisk har gennemført disse betalinger.

G14-virksomhed var et datterselskab ejet af G1-virksomhed

Jeg har ansat NT, NJ, MR, A, NN, NC, SA og NG

Jeg har instrueret revisor A i, at han kunne udbetale kontante lønforskud til de respektive medarbejdere, som var ansat i G1-virksomhed, når de måtte ønske det og have optjent timer hertil

Jeg har refunderet disse kontante udlæg til A mfl. ved at foretage overførsel af disse beløb fra konto tilhørende G1-virksomhed

A var underlagt min instruktionsbeføjelse, og ansat som bogholder i G1-virksomhed

Jeg på vegne af G1-virksomhed har indgået aftale omkring leje af kontor lokaler mv. i form af Y2-adresse, Y3-adresse og Y4-adresse.

Nærværende erklæring kan jeg om nødvendigt, gentage under strafansvar i en eventuel retssag."

Overførsler til klagerens private konto

Skattestyrelsen har på baggrund af G1-virksomheds bankkontoudskrifter for erhvervskonto X1 i F1-bank udarbejdet følgende opgørelse over overførsler til klagerens private bankkonto i 2016 og 2017:

…

Der er i G1-virksomhed indberettet følgende indkomst for klageren:

	År 2016	År 2017
+ Indberettet bidragspligtig A-indkomst	94.900	193.000
- Indeholdt A-skat	69.034	76.159
- Indeholdt AM-bidrag	7.590	15.400

+ Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

= Beregnet udbetalt løn ifølge lønindberetninger

Skattestyrelsen har opgjort beskatningen på følgende måde:

År 2016 År 2017

Beregnet udbetalt løn ifølge lønindberetninger 18.276 101.441

Udbetalt fra selskabet direkte til A 63.124 217.900

Ubeskattede udbetalinger 44.848 116.459

Der er fremlagt en underskrevet og dateret ansættelseskontrakt mellem G1-virksomhed og NT med tiltrædelse den 19. august 2016 som vikar. Lønnen er fastsat til 135 kr. pr. time med en forventelig arbejdstid på 37 timer pr. uge, hvilket svarer til en ugentlig løn på 4.995 kr. I kontrakten er punktet om, hvilken konto medarbejderens løn skal afregnes til, ikke udfyldt. Der er herudover fremlagt en række underskrevne kvitteringer for modtagelsen af kontant løn fra selskabet. Det er ikke specificeret i kvitteringerne, hvilket arbejde NT har udført for beløbene.

Overførsler til selskaber

Skattestyrelsen har på baggrund af G1-virksomhed's bankkontoudskrifter for erhvervskonto X1 i F1-bank udarbejdet følgende opgørelse over overførsler til selskaber kontrolleret af klageren mv. i 2016 og 2017:

…

Overførsel nr. 5 til G14-virksomhed er ifølge G1-virksomheds bogføring bogført som varekøb. Ifølge Erhvervsstyrelsens oplysninger var G14-virksomhed ejet og kontrolleret af tredjemand. Skattestyrelsen har oplyst, at klageren på daværende tidspunkt var revisor for G14-virksomhed, og at det var ham, der indsendte selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale til Skattestyrelsen. Det fremgår af bogføringen i G14-virksomhed, at beløbet på 125.000 kr. fra G1-virksomhed er bogført som en gældspost.

…

I forhold til overførsel nr. 65 af 8. marts 2017 til NA fremgår det af posteringsteksten på G1-virksomheds kontoudtog, at der er købt træpiller for 31.832 kr. Beløbet er bogført på konto 2020 " Varekøb videresalg".

Diverse øvrige overførsler op til 5.000 kr. er hovedsageligt bogført på konto X3 og X4 som hhv. lønninger og kontant løn.

Der er 15 overførsler på G1-virksomhed's bankkonto i perioden 4. til 21. oktober 2016, der samlet udgør 66.992,8 kr. Overførslerne er sket til G8-virksomhed, G9-virksomhed, G7-virksomhed og G6-virksomhed med posteringsteksten "Kontant NT", "Lån NT" eller "Løn NT". Der er fremlagt en række underskrevne kvitteringer for modtagelsen af kontant løn fra selskabet. De fremlagte kvitteringer er underskrevet af NT. Ifølge posteringsteksten på G1-virksomheds bankkonto skulle NT bl.a. have modtaget fire gange 4.854,59 kr. den 4. oktober 2016 og tre gange 5.000 kr. den 7. oktober 2016. Klageren har på G1-virksomhed's vegne anmodet Y1-by Kommune om sygedagpengerefusion. Det fremgår af anmodningen, at NT var sygemeldt fra den 6. september 2016 til den 28. september 2016 og fra den 3. oktober 2016 til den 26. oktober. Y1-by Kommune har til Skattestyrelsen oplyst, at NT var sygemeldt i perioderne.

Ved 21 overførsler fra G1-virksomheds bankkonto er der overført 103.636,40 kr. i perioden fra den 21. november 2016 til den 27. februar 2017. Overførslerne er sket til G6-virksomhed, G9-virksomhed, G15-virksomhed, G8-virksomhed, G16-virksomhed og G7-virksomhed, med posteringsteksten "Kontant Løn", "lån", "Len" eller "Lan".

Ved 4 overførsler af samlet 20.000 kr. den 25. april 2017 er der sket overførsler til G9-virksomhed, G6-virksomhed og G15-virksomhed med posteringsteksten "Kontant løn SA", "Len SA kontant" eller "Lon SA". Der er fremlagt en lønseddel, hvoraf fremgår, at SA angiveligt skulle være trukket 20.000 kr. i aconto løn i lønperioden 1. april 2017 til 30. april 2017. Der er ikke fremlagt en ansættelseskontrakt for SA.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 382.022 kr. i indkomståret 2016 og med 1.760.751 kr. i indkomståret 2017.

Som begrundelse er anført:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det reelt og alene har været dig, der har disponeret på selskabets vegne i selskabet. De overførsler af penge som du har hævet til egne kontrollerede selskaber må anses for hævet som maskeret løn, da den dokumentation, som efterfølgende er indsendt til Skattestyrelsen fra dine andre selskaber, anses for udarbejdet proforma, da der ikke ses at have været realitet bag de fremsendte bilag, ligesom disse ikke kan verificeres i forhold til de faktiske forhold i G1-virksomhed (omtalt som selskabet) eller til afholdelsen af en driftsomkostning for selskabet. Der er tale om overførsel af betydelige midler, som er hævet i selskabet, og hvor selskabet ikke ses at have haft en reel betalingsforpligtigelse eller en interesse ved de foretagne betalingerne til dine egne selskaber, jf. nærmere herom nedenfor.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du efter, at NK blev indsat som direktør, har benyttet selskabet som "skraldespandsselskab", hvor du uden hensyntagen til selskabets forpligtigelser med hensyn til afregning af moms og indeholdte kildeskatter, i stedet har tilegnet dig udbyttet derfra ved at lade selskabets midler overføre til dig selv og egne kontrollerede bankkonti ved brug af konstruerede og proforma påtagede gældsforpligtelser i form af lejekontrakter, låneaftaler mv. Efter Skattestyrelsens opfattelse ville disse aftaler ikke være indgået af uafhængige parter under de givne omstændigheder, ligesom betalingerne til dig og dine selskaber heller ikke ses afholdt med henblik på erhvervelse af indtægter i selskabet. Beløb hævet af dig er tillige maskeret som lønudbetalinger til andre personer i selskabet, selv om betalinger er tilgået dig eller dine selskaber.

Da alle hævningerne er foretaget af dig til bankonti kontrolleret af dig, og overførslerne ikke ses foretaget i selskabets interesse, anses overførslerne derved for at have passeret din private økonomi og formuefærde. Der er særlig lagt vægt på, at der ikke i selskabet i den pågældende periode har været egentlige driftsaktiviteter, men at der alene har været tale om enkeltstående købs- og videresalgs situationer, hvor disse handler alene, synes placeret i selskabet med henblik på ikke at afregne moms og skat heraf.

…

Der er yderligere lagt vægt på den manglende dokumentation og forretningsmæssig begrundelse i selskabet for de pågældende transaktioner samt oplysningerne, som er afgivet i Skifteretten af NK om, at der ikke har været ansatte i selskabet trods de af selskabet foretagne lønindberetninger.

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra NT, NG, NK og NN, hvor deres oplysninger underbygger, at de pågældende personer ikke reelt har arbejdet for G1-virksomhed, men for andre af virksomheder. NT’s beskrivelse af sine arbejdsopgaver viser, at han angiveligt har arbejdet for andre firmaer end G1-virksomhed og at kontantløns kvitteringerne for NT ikke vedrører udgifter eller indtægtsgivende aktiviteter i selskabet.

Det materiale som er indsendt fra dine selskaber til Skattestyrelsen som grundlag for overførslerne anses af Skattestyrelsen for konstrueret og ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. Det er fx ikke muligt på baggrund af materialet, at henføre de pågældende overførsler til udgifter, som er afholdt med henblik på erhvervelse af indtægter i G1-virksomhed, og bilagene er til dels også uden bilagsnr. Herudover er lejeaftaler ikke underskrevet af nogen i selskabet, og der ses heller ikke at have været et forretningsmæssigt grundlag for at indgå de pågældende aftaler, ligesom aftalerne mellem G1-virksomhed og dine selskaber ikke har et forretningsmæssigt formål, og ikke under de givne omstændigheder i en virksomhed uden løbende driftsaktivitet ville være indgået mellem uafhængige parter.

Det er tydeligt, når selskabets formelle forhold sammenholdes med de faktiske forhold, at det har været dig, som har kontrolleret selskabet ved brug af NK som stråmand.

Det fremgår af momsindberetningen for 1. halvår 2016, der er indsendt til Skattestyrelsen d. 15.07.2016 af dig, at det stadig er dig som disponerer i selskabet. Der bliver blandt andet angivet 99.838 kr. i negativt momstilsvar (købsmoms angives med 106.013 kr.) som udbetales til selskabet d. 21.07.2016. Den angivne moms svarer til, at selskabet skulle have afholdt momsfradragsberettigede udgifter for over 500.000 kr. vedrørende 1. halvår 2016, hvilket ifølge selskabets bankkontoudtog langt fra er tilfældet, da der kun er hævet mindre og enkeltstående beløb i og omkring afgiftsperioden.

Formålet med den urigtige indsendte momsangivelse vurderes således at have været, at opnå uberettiget udbetaling af negativ moms.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du reelt har anvendt selskabet som et "skraldespandsselskab", der ikke betaler moms og skat, og hvori der er foregået en række uregelmæssigheder i forbindelse med indberetning af moms, løn mv. Dette viser sig i første omgang ved den af dig indsendte momsangivelse for 1. halvår 2016, hvor der uberettiget anmodes om udbetaling af ca. 100.000 kr. i negativ moms. Dernæst benyttes selskabet senere af dig i forbindelse med videresalg af en lastbil og senere til finansiering af virksomhedsoverdragelsen mellem konkursboet NP og G17-virksomhed, hvor du bruger G1-virksomhed til at videresælge aktiver for 6.875.000 kr. inkl. moms som tidligere beskrevet.

Fælles for disse transaktioner er, at momsen ikke indbetales til Skatteforvaltningen. I stedet bliver alle midler i selskabet i det væsentligste hævet ud af selskabet inden for en relativ kort periode fra februar måned 2017 til marts måned 2017. Selskabet er herefter ude af stand til at betale sine kreditorer herunder den moms og A-skat mv. som selskabet har opkrævet. Gennemgangen af selskabets skattekonto for 2. halvår 2016 og frem til dato viser, at selskabet ikke af egen drift har indbetalt nogen af de beløb, som selskabet har angivet som skyldige beløb overfor Skatteforvaltningen. I stedet har du hævet beløbene.

Det bemærkes, at flere af hævningerne er bogført som tilgodehavender hos G14-virksomhed, selv om beløbene ikke reelt er overført til dette selskab. Herudover er en stor del af hævningerne foregået netop efter, at der indgår penge fra videresalget af aktiverne fra konkursboet NP i perioden fra cirka d. 06.02.2017 til d. 22.03.2017, hvor der hæves ca. 1,8 mio. kr. i selskabet af dig ved brug af proforma aftaler, fiktive lønindberetninger og bilag der anses for konstrueret af dig.

Da der er tale om hævninger uden en dokumenteret modydelse eller tilbagebetalingspligt, og da disse hævninger heller ikke ses foretaget i selskabets interesse, anses hævningerne foretaget af dig for skattepligtige som maskeret løn, da beløbene vilkårligt er hævet af dig og overført til dine selskaber.

Beløbene anses for skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, og er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43. Beløbene beskattes på retserhvervelsestidspunktet, hvilket af Skattestyrelsen anses for værende den dag, hvor du vælger, at overfører beløbene til dig selv eller dine selskaber.

Skattestyrelsen er ikke bekendt med, at der efterfølgende er sket tilbagebetaling af penge, du har hævet i G1-virksomhed, ligesom alt regnskabsmaterialet i selskabet også er bortkommet eller ikke eksisterende.

Der kan fx henvises til retspraksis ved SKM 2007.719 VLR, hvor Landsretten ikke fandt det godtgjort, at udgifterne vedrørte selskabet, hvorefter hovedaktionæren som den eneste ansatte i selskabet blev beskattet af beløbene som maskeret udbytte. Der kan ligeledes henvises til SKM2015.720 ØLD, hvor Landsretten fandt det bevist, at det ikke var den registrerede direktør og hovedaktionær der udgjorde selskabets reelle ledede, men derimod de to tiltalte, der disponerede over selskabets indtægter, hvor de tiltalte havde undladt at selvangive de hævede lønindtægter i selskabet.

Du er formelt set ikke registreret som hovedaktionær i selskabet i den pågældende periode, men har brugt selskabet som dit eget, og har udgjort selskabets reelle ledelse, i lighed med de tidligere år. Du har som den eneste i selskabet haft en indflydelse, der kan sidestilles med en hovedaktionærs, og du er tilmed den eneste person i ledelsen som har haft økonomiske interesse i selskabet. De af dig hævede beløb i selskabet er derfor skattepligtig som maskeret løn.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til de forskellige typer af hævninger:

…

Ad 5) Overførsel på 125.000 kr. d. 28.9.2016 til G14-virksomhed, CVR ...23 (i dag opløst).

Der er i selskabet ingen dokumentation i form af fakturaer eller lignende for hvad betalingen vedrører. Beløbet er bogført som varekøb ved bilag 812. Skattestyrelsen har konstateret, at beløbet er overført til selskabet G14-virksomhed. Skattestyrelsen er i besiddelse af bogføringen for G14-virksomhed for år 2016, som er indsendt af dig til Skattestyrelsen i en anden sammenhæng.

Heraf fremgår, at beløbet er indgået d. 28.9.2016, og at pengene samme dag hæves med henholdsvis 15.000 kr. og 110.000 kr. NK har ligeledes været indsat som registreret direktør i G14-virksomhed i perioden fra d. 20.0l.2016-30.03.2017.

Skattestyrelsen kontakter G14-virksomhed d. 25.01.2017. Skattestyrelsen bliver efterfølgende kontaktet af dig som revisor, som indsender bilag og regnskabsmateriale til Skattestyrelsen. Det fremgår af bogføringen i G14-virksomhed, at beløbet på 125.000 kr. fra G1-virksomhed er bogført som en gældspost pr. 31.12.2016 og ikke som et varesalg til G1-virksomhed. Der er således ikke overensstemmelse mellem bogføringen af beløbet i de 2 selskaber, selvom det er dig der må ases for at have forestået bogføringen i begge selskaber.

Af gældsbogen fra kurator i G14-virksomhed ses beløbet heller ikke anmeldt af G1-virksomhed som et tilgodehavende.

Da det er dig, der har hævet beløbet i G1-virksomhed, og da der ikke er dokumentation for at beløbet er anvendt i selskabets interesse, må dispositionen derfor anses for at være sket i din egne private interesse, da du er den eneste, der har kunne disponere i selskabet. Der er også henset til din rolle og involvering i selskaberne herunder anvendelsen af NK som stråmand.

…

Ad 65) Overførsel d. 08.03.2017 af 31.832 kr. til NA, evt. for køb af træpiller

Der er ifølge posteringstekst på kontoudtoget købt træpiller for 31.832 kr. Der ses ikke i selskabet af have været et forretningsmæssigt grundlag for det pågældende indkøb, og der er ingen faktura dokumentation på overførslen. Da det kun er dig, der har haft adkomst til alle selskabets midler, og da det ikke er dokumenteret, at der er tale om et erhvervsmæssigt indkøb må betalingen anses for at være sket af hensyn til dine private interesser og ikke selskabets. Der er således ingen oplysninger om, hvad der konkret betales for, hvordan det er forbrugt eller hvordan det eventuelt måtte være videresolgt. Da beløbet er hævet af dig og da du som den eneste person har haft økonomisk interesse i selskabet, anses du for skattepligtig heraf, da betalingen ikke ses afholdt i selskabets interesse.

Diverse øvrige overførsler op til 5.000 kr.

Det er konstateret, at der i G1-virksomhed overføres en lang række beløb på typisk ca. 5.000 kr. eller mindre til andre selskaber kontrolleret af dig i perioden 3. kvartal 2016 til 2. kvartal 2017.

Nogle af beløbene på 5.000 kr. er også overført direkte til dig selv.

En stor del af disse hævninger er bogført som kontant løn til fx NT til trods for, at pengene ikke er overført til NT’s bankkonto, men i stedet er udbetal direkte til dig eller dine egne selskaber.

I disse selskaber er indsætningerne fra G1-virksomhed hævet, men ikke nødvendigvis samtidig i forbindelse med indsætningen fra G1-virksomhed.

Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for grundlaget for overførslerne til dine selskaber og modtaget en række kontantkvitteringer underskrevet af NT, hvor han kvitterer for modtagelsen heraf.

NK har oplyst, at der ikke har været ansatte i selskabet, og Skattestyrelsen har derfor skrevet til NT og oplyst, at Skattestyrelsen formoder, at han ikke har været ansat i G1-virksomhed, og har derfor bedt ham om at oplyse om sit eventuelle ansættelsesforhold i G1-virksomhed, såfremt han måtte have udført arbejde i selskabet.

NT har d. 04.07.2018 sendt mail til Skattestyrelsen med en ansættelsesaftale og opgørelse med grundlaget for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Selskabet har tilmed oplyst, at NT har været sygemeldt fra d. 06.09.2016-28.09.2016 og fra d. 04.10.2016 til d. 26.10.2016, hvilket ca. er halvdelen af de dage hvor NT har oplyst at have udført arbejde på adressen Y5-adresse ifølge kørselsopgørelsen, hvor der er kørt i perioden fra 18.08.2016-24.10.2016. NT har i kalenderåret 2016 ikke efter d. 01.09.2016 stået registreret som ejer eller bruger af en bil, og kan derfor, alt andet lige, ikke have været berettiget til at kunne modtage skattefri kørselsgodtgørelse efter denne dato, ligesom oplysningerne på kørselsopgørelsen fra NT heller ikke fremstår reel i forhold til de faktiske forhold i selskabet.

Selskabet ses ikke at have haft lageradresse i Y5-by. Derimod har ejendommen på adressen tilhørt G18-virksomhed, hvori NJ var direktør indtil d. 30.09.2016. Der ses heller ikke at være tilgået selskabet indtægter i forbindelse med arbejde udført af NT. Det må således formodes, at NT kun formelt har været ansat i selskabet, mens det arbejde han har udført, er sket til fordel for andre virksomheder. NT har selv nævnt, at han muligvis har udført arbejde for G14-virksomhed med opsætning af saunaer for private.

Det fremgår af kvitteringerne som NT har underskrevet, at han i nogle tilfælde både har kvitteret for modtagelsen i G1-virksomhed og i det udbetalende selskab for de samme penge, hvilket anses for unormalt. De mange kvitteringer og underskrifter, hvor NT kvitterer flere gang om dagen og flere gange for modtagelsen af nogle af de samme beløb fremstår konstrueret, ligesom de indsendte kvitteringer ikke reelt ses at vedrører selskabets aktiviteter.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beløbene ikke vedrører G1-virksomhed, da der ikke ses at have været egentlige driftsaktiviteter i selskabet, ligesom det også til sagen er oplyst, at NT ikke har været ansat. Der er i stedet tale om hævninger foretaget af dig til egne selskaber uden at beløbene ses at være anvendt i G1-virksomhed interesse, og uden der har været en betalingsforpligtelse hertil.

Konklusion:

Beløbene som du har valgt at overført til dine egne selskaber anses derfor for udbetalt som maskeret løn til dig. Ved klassificeringen af indtægten, er der blandt andet lagt vægt på, at du ikke formelt har ejet selskabet efter d. 04.01.2016, hvorved beløbene i så fald ville have været skattepligtig som maskeret udbytte og dermed aktieindkomst. Du har i stedet udgjort selskabets reelle ledelse og har haft en ejers rådighed og disponeret over selskabet i lighed med perioden fra før d. 04.01.2016. NK har i den forbindelse været stråmand for dig, og har modsat dig ikke haft nogen økonomisk vinding eller interesser i selskabet. For år 2016 udgør beløbet 337.174 kr. og for år 2017 udgør beløbet 1.644.292 kr.

De beløb som herudover også er overført direkte til dig og som er opgjort som ubeskattede udbetalinger, jf. skemaet punkt 1.1 anses ligeledes for skattepligtig som yderligere løn. Disse beløb udgør i år 2016 således 44.848 kr. og 116.459 kr. for år 2017.

Beløbene er derfor skattepligtig som personlig indkomst for dig, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3 og A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43. Der beregnes arbejdsmarkedsbidrag af beløbene, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

…"

…

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, 1. led.

Henset til antallet af indsætninger, størrelsen af indsætningerne og posteringsteksten har klageren bevisbyrden for, at de beløb, der er indsat på klagerens private konto, ikke skal beskattes, eller at der er tale om allerede beskattede midler. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR, og Østre Landsrets dom af 22. september 2015, offentliggjort som SKM2015.633.ØLR.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. Det bemærkes, at de fremlagte kvitteringer for modtagelsen af kontant løn ikke dokumenterer, at de til klageren overførte beløb er anvendt til at betale selskabets lønudgifter til andre medarbejdere.

Indsætningerne anses herefter for yderligere løn til klageren.

Da klageren som økonomidirektør og fuldmagtshaver til G1-virksomheds bankkonti har haft rådighed over selskabets konti, lægges det til grund, at hævningerne på G1-virksomheds bankkonti er foretaget af klageren.

Landsskatteretten bemærker herved, at den fremlagte ledelseserklæring af 29. september 2019 ikke er tillagt vægt, da den ikke er i overensstemmelse med den forklaring, som NK afgav under strafansvar for Skifteretten i Holstebro.

Herefter har klageren også bevisbyrden for, at de øvrige overførsler fra selskabets konti ikke er tilgået ham eller er anvendt i hans personlige interesse.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at overførslerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. Det anses herunder ikke for godtgjort, at overførslerne til klagerens selskaber er anvendt til at betale G1-virksomheds lønudgifter kontant, eller at overførslerne er sket som led i samhandel mellem selskaberne. Det bemærkes, at klageren ikke har dokumenteret, at klagerens selskaber har indtægtsført lejeindtægter eller lignende fra G1-virksomhed. Overførslerne til klagerens selskaber anses skattemæssigt for at have passeret klagerens økonomi, hvorfor disse beløb tillige anses for yderligere løn til klageren.

Vedrørende overførslen til G14-virksomhed, overførslen til Kommanditselskabet G16-virksomhed og overførslen til NA anses det heller ikke for godtgjort, at overførslerne er sket som led i samhandel med G1-virksomhed. Det bemærkes, at G14-virksomhed har bogført beløbet som en gældspost, og at der ikke er fremlagt faktura eller anden dokumentation vedrørende overførslen til NA. Disse overførsler anses ligeledes for yderligere løn til klageren.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.«

Øvrige afgørelser m.v.

Den 17. januar 2018 foretog SKAT udlægsforretning ved G1-virksomhed. Det fremgår af udlægsbladet bl.a.:

»Udlægsforretning påbegyndt den 06.12.2017, jf. Fogedbog nr. 2017-1465, fortsættes den 17.01.2018. Direktør NK oplyser under strafansvar, at han er indsat som Stråmand, og derfor ikke har fuldmagt til at hæve på Selskabets bankkonti. Han oplyser han ikke har været direkte involveret i, eller kender til virksomhedens drift. Direktøren oplyser endvidere, at han i uge 4 skal til afhøring ved Midt- og Vestjyllands Politi i Thisted, vedrørende selskabet. Direktøren oplyser, at han ikke tror der findes hverken varelager, biler, maskiner eller indestående i selskabet i dag. Kontaktet F1-bank, NR under udlægsforretningen kl. 12.25, der meddelte, at der ingen aktivitet har været i 3 måneder. Indestående på konto X1 blev oplyst til 71,74 kr.«

Ved konkursdekret af 14. februar 2018 blev G1-virksomhed taget under konkursbehandling.

Den 8. maj 2018 afgav NK forklaring for skifteretten i konkurssagen:

»NK forklarede behørigt formanet, at han har været direktør i G1-virksomhed. Han har dog aldrig beskæftiget sig med selskabet. Han blev indsat som direktør af revisor A.

Han har tidligere været direktør i G14-virksomhed, som blev taget under konkursbehandling for år tilbage. Efter konkursen spurgte A ham om, hvorvidt han ville være direktør i et andet selskab, som han ikke husker hvad hedder. Det ville han gerne. Han fik samtidig selskabet af A. Han nåede dog ikke at beskæftige sig meget med selskabet inde, at A tog selskabet tilbage uden gæld. Han kom selv til at hæfte for gælden, og han har anmeldt A til politiet for et år siden for bedrageri. Han har dog ikke hørt fra politiet.

Forinden var han på A’s foranledning blevet direktør G1-virksomhed. Han havde på det tidspunkt planer om at handle med skovmaskiner. Selskabet købte uden hans medvirken på et tidspunkt en maskinstation for 4, 5 eller 6 mio. kr. Det var A, der stod herfor. Maskinstationen blev senere solgt ud af selskabet med et skattetab til følge. Han har ikke medvirket til denne handel. Han har ikke skrevet under på noget. Det er han helt sikker på.

…

Det var A, der havde adgang til G1-virksomheds bankkonto. Han har som nævnt aldrig haft noget med selskabet at gøre, bortset fra at han blev indsat som direktør. Han har ikke haft noget med selskabets bankforbindelse at gøre. Der har aldrig været ansatte i selskabet.«

Retten i Holstebro pålagde ved kendelse af 11. juli 2019 A konkurskarantæne. Af kendelsen fremgår bl.a.:

»A har siden 2013 haft fuldmagt til selskabets konti i F1-bank.

A har i perioden 4. januar 2016 til 16. januar 2016 været registreret som direktør for selskabet. NK har siden den 16. januar 2016 og frem til den 14. februar 2018 været registreret som direktør i selskabet. Selskabets formål har været at udøve virksomhed med bogholderi og administration og dermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed.

…

NK har den 22. september 2016 fået aktiveret adgang til selskabets konti.

Den 28. september 2016 har A fremsendt anmodning om refusion af sygedagpenge til Y1-by Kommune på vegne af G1-virksomhed.

…

Der er enighed om, at der på tidspunktet for afsigelsen af konkursdekret ikke var nogen bogføring for selskabet.

…

Skifterettens begrundelse og resultat

…

A, selskaber tilhørende A og A’s nuværende samlever har i perioden 6. februar 2017 til 13. september 2017 modtaget væsentlige beløb fra G1-virksomhed, som sammenlagt beløber sig til 1.918.497,57 kr. Beløbene er af A oplyst at vedrøre A’s tilgodehavende ved det insolvente G14-virksomhed, finansieringsaftalen af 12. januar 2017, kontante udlæg for løn til øvrige ansatte, leje for 2 ejendomme og løn i henhold til fremlagte ansættelseskontrakter.

Selv såfremt A’s forklaring lægges til grund, har A og A’s nærtstående modtaget betydelige begunstigelser, som G1-virksomhed ikke havde nogen juridisk forpligtelse til at tildele A og dennes nærtstående, herunder betalinger af tilgodehavende ved G14-virksomhed på mindst 748.311, 54 kr. A’s alternativ hertil ville have været anmeldelse i konkursboet efter G14-virksomhed efter konkurslovens § 97, hvor kravet næppe havde opnået dækning af betydning.

Yderligere fremstår en væsentlig del af G1-virksomhed kontrakter, herunder de indgåede lejekontrakter som indgået uden andet formål end at begunstige A og dennes nærtstående. Skifteretten bemærker her, at G1-virksomhed blandt andet har lejet en ejendom gennem et selskab tilhørende A, hvor ejendommen efter oplysningerne har tilhørt G1-virksomhed gennem et selskab.

…

Herefter lægger skifteretten til grund, at A er den, begunstigede ved selskabets drift, hvilket moment taler med en betydelig vægt for, at A tilhører personkredsen omfattet af konkurslovens § 157, stk. 1.

Det fremgår af korrespondancen fremlagt i sagen, at A har varetaget kontakten med advokat VS om indkøbet af maskinerne fra NP under konkurs, hvilket sammen med det efterfølgende videresalg er G1-virksomheds væsentligste transaktion. Det fremgår ligeledes af korrespondancen, at A allerede har arrangeret videreformidling af maskinerne til slutbrugeren, hvilket som oplyst i sagen sker gennem G19-virksomhed. Den registrerede direktør NK fremgår ingen steder i korrespondancen.

Herefter lægger skifteretten til grund, at A har gennemført væsentlige retshandler på vegne af G1-virksomhed. Retshandlerne fremstår som selvstændigt gennemført af A uden indblanding eller deltagelse fra virksomhedens registrerede ledelse NK. Momentet taler for, at A er omfattet af personkredsen i konkurslovens § 157, stk. 1.

A har siden 2013 haft adgang til selskabets bankkonti. Adgangen er opretholdt efter A fratrådte som direktør den 16. januar 2016, hvor A efter sine egne oplysninger afhændede selskabet til NK. Det bemærkes yderligere, at A efter den fremlagt ansættelseskontrakt af 18. maj 2016, som er af tvivlsom realitet, først tiltræder som økonomimedarbejder 4 måneder efter, at han er fratrådt som direktør. Desuagtet opretholdes A’s fuldmagt til selskabets bankkonti i perioden. Det bemærkes, at MH som også i 2013 fik registreret fuldmagt til selskabets bankkonti, blev frataget denne fuldmagt 14. januar 2016.

Herefter lægger skifteretten til grund, at A kontinuerligt har haft adgang til selskabets bankkonti, hvilket der i hvert fald i perioden 16. januar 2016 til 18. maj 2016 har savnet en rimelig begrundelse for. Momentet taler for, at A er omfattet af personkredsen i konkurslovens § 157, stk. 1.

A har ligeledes ved varetagelse af transaktionen mellem G1-virksomhed og NP under konkurs sammenholdt med den kontinuerlige adgang til selskabets konti haft kontrol over selskabets væsentligste aktiver, hvilket moment taler for, at A er omfattet af personkredsen i konkurslovens § 157, stk. 1.

Herefter finder skifteretten efter en samlet bedømmelse af ovenstående momenter, at A har deltaget i ledelsen af G1-virksomhed i perioden efter 6. februar 2017, hvorfor A er en del af personkredsen omfattet af konkurslovens § 157, stk. 1.

Groft uforsvarlig forretningsførelse

…

Skifteretten lægger endvidere i overensstemmelse med Y1-by Kommunes afgørelse af 12. april 2018 til grund, at de af A indleverede anmodninger til Y1-by Kommune var uberettiget, ligesom de indberettede kørselsgodtgørelser var NT uden realitet. Det bemærkes her, at NT ikke har kunne redegøre for de 11.162 kilometer, som han skulle have kørt på sammenlagt 9 arbejdsdage i september og oktober måned 2016. NT har forklaret, at han var i Y6-land og Y7-land. NT har dog ikke kunne forklare, hvorfor G1-virksomhed sendte ham til Y6-land og Y7-land. Uagtet at der er en betydelig afstand til henholdsvis Y6-land og Y7-land, redegøre dette ikke for mere end 11.000 kilometer. Der er således tilgået G1-virksomhed et uberettiget beløb fra Y1-by Kommune.«

A kærede kendelsen til Vestre Landsret, der ved kendelse af 1. juni 2021, der stadfæstede, at han var pålagt konkurskarantæne. Af kendelsen fremgår bl.a.:

»Landsrettens begrundelse og resultat

Denne konkurskarantænesag drejer sig om, hvorvidt A er omfattet af personkredsen i konkurslovens § 157, stk. 1, ved at have været den reelle leder af selskabet G1-virksomhed og ved i den forbindelse at have etableret en stråmandskonstruktion, og i bekræftende fald om A’s forretningsførelse har været groft uforsvarlig på en sådan måde, at han er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens § 157, stk. 1.

Skifteretten har - med henvisning til en samlet bedømmelse af en række forhold i selskabet, bl.a. A’s og hans selskabers vinding ved selskabets drift, herunder renten/provisionen på 500.000 kr. i forbindelse med finansieringsaftalen ved købet af maskiner fra et konkursbo og de øvrige begunstigelser ved selskabets drift - fundet, at A har deltaget i selskabets ledelse efter den 6. februar 2017 og frem til konkursen. Skifteretten har lagt til grund, at A uden indblanding fra den registrerede direktør gennemførte væsentlige retshandler, og at han således er omfattet af personkredsen i konkurslovens § 157, stk. 1.

Ved vurderingen af, om A har udgjort selskabets reelle ledelse og dermed er omfattet af personkredsen i konkurslovens § 157, stk. 1, er det af afgørende betydning, om NK i samme periode på foranledning af A har fungeret som stråmand.

NK oplyste under en udlægsforretning den 17. januar 2018 over for pantefogeden, at han var indsat som stråmand og ikke havde været direkte involveret i selskabets drift og ikke kendte til driften. NK gentog denne forklaring, da han efter konkursdekretet mødte i skifteretten den 8. maj 2018 for at afgive forklaring om selskabets forhold. Endelig har NK forklaret i skifteretten i forbindelse med skifterettens behandling af konkurskarantænesagen, at det var på foranledning af A, at han blev indsat som selskabets direktør, og at han ikke havde deltaget i selskabets drift, idet det var A, der var den reelle direktør. Han forklarede ligeledes, at han ikke havde haft noget at gøre med overførslerne på sammenlagt 1.918.497,57 kr. Han forklarede endvidere, at han ikke lånte penge af G15-virksomhed, men han kan have skrevet under på noget, og han læste ikke finansieringsaftalen.

NK har ikke afgivet forklaring i landsretten, og han har således ikke afgivet forklaring om den "Ledelseserklæring", han efter skifterettens kendelse om konkurskarantæne underskrev den 29. september 2019. A har om denne erklæring forklaret, at det er ham, der har formuleret hele erklæringen, efter at NJ havde fortalt ham, at NK havde forklaret, som han havde gjort, fordi han var sur på A, og at NK nu havde fået dårlig samvittighed og var parat til at råde bod på det. NN har i landsretten forklaret, at NK havde fortalt ham, at han var blevet opsøgt af to personer, hvoraf den ene var NJ, som ville have ham til at ændre forklaring i retten.

Efter forklaringerne om "Ledelseserklæringens" tilvejebringelse finder landsretten, at der fortsat kan lægges vægt på de forklaringer, NK har afgivet om sin rolle som stråmandsdirektør i selskabet.

Herefter finder landsretten på samme måde som skifteretten, at det er bevist, at A var den reelle leder af selskabet i den relevante 1 års periode forud for konkursen.«

Tilbagebetalingssagen

Den 12. februar 2019 anlagde kurator i G1-virksomhed under konkurs sag mod A og en række af hans selskaber vedrørende hovedparten af de dispositioner, som indgik i sagen ved Landsskatteretten.

Ved dom af 14. februar 2022 fastslog Retten i Holstebro, at betalingerne ikke var foretaget i G1-virksomheds interesse, og at de sagsøgte selskaber og personer derfor skulle tilbagebetale beløbene. Ved dommen blev A pålagt solidarisk ansvar for samtlige betalinger:

»Rettens begrundelse og resultat

Ledelsen af G1-virksomhed

Det fremgår af en udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at NK den 16. januar 2016 tiltrådte som direktør i selskabet G1-virksomhed. Dette selskab, der den 23. december 2010 var blevet stiftet under navnet G1-virksomhed, var i en kort periode fra den 4. januar 2016 til den 15. januar 2016 blevet ledet af A som direktør. G1-virksomhed blev den 14. februar 2018 erklæret konkurs, og advokat NB blev udpeget som kurator.

G1-virksomhed under konkurs har under sagen anført, at NK var indsat som stråmand i selskabets ledelse, og at den reelle leder af selskabet var A. De sagsøgte, A og MR har bestridt, at A skulle være leder af G1-virksomhed.

Det kan i relation til spørgsmålet om, hvem der var leder af det konkursramte selskab lægges til grund, at NK forud for konkursen under et møde den 17. januar 2018 med SKAT i anledning af en udlægsforretning oplyste, at han var indsat som stråmand. Det kan også lægges til grund, at NK både den 8. maj 2018 og den 11. juli 2019 i skifteretten i Holstebro afgav forklaring om, at det var A, som stod for selskabet og at NK aldrig havde haft med selskabet at gøre. NK forklarede bl.a., at han underskrev nogle dokumenter uden at sætte sig ind i indholdet af disse.

NK har senere i forløbet, forud for behandlingen af et kæremål om konkurskarantæne i Vestre Landsret, underskrevet en ledelseserklæring dateret den 29. september 2019, hvor han nu erklærer, at han var den reelle direktør i selskabet. NK har også under sin forklaring i denne sag fragået sine tidligere forklaringer, idet han nu har forklaret, at det ikke er korrekt, at A var lederen.

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af de skattemæssige forhold i selskabet i en afgørelse af 7. september 2018 udtalt, at det er reelt og alene har været A, der har disponeret på selskabets vegne.

Vestre Landsret har desuden i en kendelse af 1. juni 2021 i forbindelse med konkurskarantænesagen udtalt, at der fortsat kan lægges vægt på de forklaringer, som NK tidligere havde afgivet om sin rolle som stråmandsdirektør i selskabet. Landsretten fandt også, at det er bevist, at A var den reelle leder af selskabet i den relevante 1 års periode forud for konkursen.

Vidnet NN har under sagen forklaret, at NK på ingen måde har stået for ledelsen af G1-virksomhed, men at NK i stedet er blevet udnyttet af A.

Vidnerne NT og NJ har derimod begge forklaret, at det var NK, der stod for ledelsen af selskabet.

Det kan endvidere efter bevisførelsen lægges til grund, at A har været direktør i alle de sagsøgte selskaber, bortset fra selskabet G10-virksomhed, hvor G1-virksomhed er registeret som kommanditselskabets komplementar.

Det kan endelig også anses for bevist, at de omhandlede betalinger mv. er sket til disse selskaber, A personligt eller til A’s samlever MR.

Det fremgår af gældbogen i konkursboet, at kreditorerne i konkursboet alene er SKAT og Y1-by Kommune.

Efter en samlet bedømmelse af sagens beviser, og uanset den fremlagte ledelseserklæring og den ændrede forklaring fra NK’s side, finder retten det bevist, at det var A, som var den reelle disponent i G1-virksomhed og de øvrige selskaber.

Retten må som følge heraf statuere, at de skete udbetalinger og dispositioner som udgangspunkt er ugyldige, idet det må antages, at udbetalingerne mv. alene har haft til formål at skaffe A, hans selskaber og A’s samlever en økonomisk fordel på bekostning af G1-virksomhed og dette selskabs kreditorer.

Retten må i sammenhæng hermed også antage, at de pågældende udbetalinger og dispositioner var uden reel forretningsmæssig aktivitet. De sagsøgte er derfor forpligtet til at tilbagebetale de modtagne beløb under henvisning til den statuerede ugyldighed, medmindre de sagsøgte kan bevise, at dispositionerne var begrundet i en normal forretningsmæssig drift af selskabet.

A’s solidariske hæftelse for tilbagesøgningskrav

Retten finder, at A’s forretningsførelse i forbindelse med etableringen af en stråmandskonstruktion må betegnes som groft uforsvarlig. A har fortaget begunstigende dispositioner til fordel for sig selv og sine nærtstående, og retten må give sagsøgeren medhold i, at A har pådraget sig et solidarisk erstatningsansvar overfor G1-virksomhed under konkurs. Retten finder, at konkursboet er blevet påført et tab, hvor der forligger både den fornødne årsagssammenhæng og adækvans mellem A’s handlinger og konkursboets tab.

Som følge heraf hæfter A solidarisk for de fremsatte tilbagesøgningskrav mod de enkelte selskaber og MR.«

Dommen blev anket af A og de øvrige sagsøgte. Under ankesagen indgik parterne følgende forlig, der blev tilført retsbogen den 28. september 2022:

»Appellanterne hæver ankesagerne.

Parterne har indgået forlig, hvorefter appellanterne accepterer, at Retten i Holstebros dom af 14. februar 2022 er endelig. Det accepteres således, at de gennemførte og de i Retten i Holstebros dom omhandlede overførsler er ugyldige, og beløbene som følge heraf skal tilbagebetales.

Forliget indgås på vilkår om, at hver part bærer egne sagsomkostninger for landsretten, og de idømte beløb alene forrentes frem til 14. februar 2022.«

Forligsbeløbet er betalt delvist fra A personligt og delvist fra de andre appellanter. Størstedelen af forligsbeløbet blev betalt samlet af selskabet G2-virksomhed på vegne af A’s selskaber.

A har fremlagt et oversigtsbilag med opgørelse af forligsbeløbets fordeling på de enkelte appellanter og har oplyst, at opgørelsen tager udgangspunkt i domsbeløbet for hver part inklusive renter og en forholdsmæssig andel af de pålagte sagsomkostninger.

Skatteministeriet har fremlagt en oversigt over de dispositioner, som er omfattet af Landsskatterettens afgørelse, men som ikke indgik i tilbagebetalingssagen.

Forklaringer

A har forklaret, at han kan vedstå sine forklaringer i konkurskarantænesagen og tilbagebetalingssagen.

I perioden fra 2010 til 2012, hvor MH tiltrådte som direktør i G1-virksomhed, beskæftigede virksomheden sig med bogføring. Det var de samme opgaver, som efter MH blev direktør. MH havde egne kunder, som hun selv varetog, og som hun brugte mange timer på. I perioden indtil 2012 var MH i lære til revisorassistent, og virksomheden fik derfor løntilskud. Det var ham, der stod for hendes oplæring.

Da MH fratrådte i 2016, lå selskabet stille. Herefter købte NK selskabet. Kontakten til NK opstod gennem NJ.

Han var bogholder for G1-virksomhed og stod ikke for den daglige drift.

Han lavede regnskab for G14-virksomhed. Selskabet hed på et tidspunkt G20-virksomhed. Dengang var selskabets fokus på el-forbrugersauner. Det skiftede navn, fordi NK udvidede aktiviteterne. Han ved ikke, om selskabet også lavede personaleudlejning. Efter navneskiftet beskæftigede selskabet sig primært med handel med forskellige el- og vvs-artikler.

Han forligte ugyldighedssagen med konkursboet efter et langstrakt forløb, som havde tæret på ham og hans hustru, MR. Det var MR, der bad ham om at få forløbet afsluttet. Han har accepteret byrettens dom men fastholder, at det ikke var ham, der reelt ledede G1-virksomhed.

Det er ham, der har lavet bilaget i ekstraktens side 587. Det viser, hvordan forligsbeløbet er fordelt på de enkelte virksomheder og ham selv og MR. Beløbene er inklusive renter og en forholdsmæssig andel af sagsomkostningerne.

Det var G2-virksomhed, der overførte samlet for alle selskaberne. Han havde forinden drøftet det med sin advokat. G2-virksomhed er et holdingselskab og de øvrige selskaber er datterselskaber.

Han overførte selv 200.000 kr. fra sin egen konto og yderligere 191.163,62 kr. fra G9-virksomhed, der er hans personligt ejede virksomhed. Det skyldtes, at hans bank havde et dagsmaksimum på 200.000 kr. Beløbet fra G9-virksomhed har han bogført som en hævning.

Om de 13 overførsler fra G1-virksomhed, som ikke var omfattet af ugyldighedssagen, har han forklaret, at han ikke ved, hvad betalingen på 125.000 kr. til G14-virksomhed vedrører. Han var ikke involveret i overførslen.

Overførslerne markeret "kontant NT" og "løn NT" er refusion af kontante udlæg til medarbejdere. Aftalen var, at de ansatte måtte få lønforskud, som han administrerede. Han hævede typisk penge, når han kom forbi en hæveautomat, og havde så kontante beløb liggende. Så kunne NT ringe og spørge om penge. Når NT hentede pengene, underskrev han en erklæring. Han ringede til NK, når NT havde hentet penge, og oplyste om acontobetalingen, og så overførte NK ved lejlighed pengene til ham. Han hævede også penge i euro, hvis NT bad ham om det.

Når der er registreret flere hævninger samme dag, er det formentlig fordi, han har hævet over en weekend, og hævningerne så er bogført mandag. Der kunne maksimalt hæves 5.000 kr. om dagen. De fire betalinger til SA er hævet på forskellige kort og kan derfor godt være hævet samme dag.

Overførslen til NA vedrørende træpiller ved han ikke noget om.

Han har videreført denne sag, selvom han valgte at forlige ugyldighedssagen. Det skyldes, at hans hustru ikke er involveret i denne sag. Det var hende, der ønskede ugyldighedssagen afsluttet.

Det er korrekt, når han for landsretten har forklaret i konkurskarantænesagen, at han ikke havde talt med NK om ledelseserklæringen. Han havde selv formuleret erklæringen og havde ikke i den forbindelse brug for at tale med NK. Han vidste lige så vel som NK, hvad der var foregået. Når det ikke var ham, der havde gjort det, så var det nødvendigvis NK.

Retsgrundlaget

Ligningslovens § 16 E har følgende ordlyd:

»§ 16 E

Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«

Bestemmelsen i § 16 E om beskatning af ulovlige aktionærlån blev indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012. Af lovforslaget fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 2011-12, tillæg A, lovforslag nr. L 199, side 7-8 og 26-27):

»3.1. Beskatning af aktionærlån

Lovforslaget har til formål at fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet. SKAT’s compliance-undersøgelser og indsatsprojekter har vist, at optagelse af ulovlige aktionærlån ofte anvendes til finansiering af privatforbrug. De ulovlige aktionærlån træder reelt i stedet for løn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det foreslås derfor, at aktionærlån skal beskattes allerede ved optagelsen af lånet, således at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævninger, der reelt er løn eller udbytte, til lån.

Lovforslaget omfatter alene aktionærer m.v. med en kvalificeret tilknytning til selskabet. Lovforslaget er således begrænset til aktionærer m.v., der har bestemmende indflydelse i selskabet, eller hvor der mellem selskabet og aktionæren er koncernforbindelse eller en anden nær relation omfattet af ligningslovens § 2. Derved omfatter lovforslaget ikke alle ulovlige aktionærlån, idet det selskabsretlige forbud mod aktionærlån ikke er begrænset til aktionærer med en kvalificeret tilknytning til selskabet. Omvendt omfatter lovforslaget også aktionærlån, der ikke er omfattet af et selskabsretligt forbud, idet lovforslaget ikke skelner mellem aktionærlån fra danske selskaber og aktionærlån fra udenlandske selskaber, hvor aktionærlån i en række lande er lovlige.

…

3.1.2.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at aktionærlån beskattes på udbetalingstidspunktet for dermed at fjerne de skattemæssige fordele ved at omdøbe løn og udbytter til lån. Aktionærlånet skal ved indkomstopgørelsen behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. En hævning uden tilbagebetalingspligt vil alt efter de konkrete omstændigheder være skattepligtig som løn, udbytte eller tilskud m.v. Dette medfører, at beskatningen skal ske efter de eksisterende regler for den type indkomst, der i den konkrete situation vil være tale om.

…

Det foreslås, at der generelt skal ske beskatning, hvis en aktionær med bestemmende indflydelse i selskabet ydes et lån. Det er således ikke afgørende for beskatningen, om der er tale om et ulovligt aktionærlån. F.eks. er lån ulovlige efter selskabsloven, uanset om låntager har bestemmende indflydelse over selskabet eller ej, ligesom lån til ledelsesmedlemmer er ulovlige efter selskabsloven, men ikke nødvendigvis skattepligtige efter den forslåede § 16 E.

Tilsvarende findes der en række lande, hvor aktionærlån ikke er ulovlige. Det bør ikke være afgørende, om lånet er ydet af et dansk eller et udenlandsk selskab.

Det foreslås, at beskatning skal ske i de situationer, hvor der ydes lån, stilles sikkerhed eller på anden måde stilles midler til rådighed for personer, der har bestemmende indflydelse over selskaber og andre juridiske personer. Den skattepligtige personkreds er afgrænset til dem, der har den i ligningslovens § 2 beskrevne interesseforbindelse med det långivende selskab. Herved sikres, at der sker beskatning i de situationer, hvor aktionæren har mulighed for at vælge, om selskabet skal yde et lån i stedet for udbetaling af løn eller udbytte. Der skal dog ikke ske beskatning i de tilfælde, hvor lånet udgør en sædvanlig forretningsmæssig situation f.eks. via almindelige reguleringer af mellemregningskonti.

…

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1

…

Til nr. 2

Det foreslås at beskatte lån m.v. til aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab. Formålet hermed er at fjerne det skattemæssige incitament til at optage sådanne lån. Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E skal således imødegå, at aktionærlån anvendes som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.

Det foreslås, at låneforholdet i skattemæssig henseende behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Forslaget medfører, at aktionærlånet beskattes allerede på udbetalingstidspunktet.

Hvis en person i sin egenskab af aktionær med bestemmende indflydelse modtager et lån m.v. fra selskabet, skal der efter forslaget ske beskatning på samme måde, som hvis låntageren modtog en udbetaling fra selskabet uden tilbagebetalingspligt. En sådan udbetaling vil som udgangspunkt skulle beskattes som maskeret udlodning. Hvis aktionæren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen, kan der dog i stedet ske beskatning som løn.

…

Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selskabet.

Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte.

Der vil alt efter omstændighederne være adgang til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. De skattemæssige virkninger af at optage et aktionærlån må som udgangspunkt forventes at være forudset på dispositionstidspunktet, hvis der er en klar og almindelig kendt lovregel herom. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af, om betingelserne for omgørelse er opfyldt.«

Af den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.14.1. om omgørelse fremgår bl.a. følgende:

»A.A.14.1.6 Dispositioner, der ikke er omfattet

…

Disposition, der er ugyldig, uvirksom eller beror på en fejlekspedition Hvis en disposition er ugyldig, uvirksom eller beror på en fejlekspedition, skal der ikke søges om omgørelse.«

Af den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.3.1.1 om løn fremgår bl.a. følgende:

»C.A.3.1.1.3 Tilbagebetaling af løn, dagpenge, SU og kontanthjælp

…

Tilbagebetaling af løn og arbejdsløshedsdagpenge

Hvis en skatteyder har modtaget løn eller arbejdsløshedsdagpenge med urette, skal tilbagereguleringen af disse beløb foretages, i de(t) år, hvor de er blevet tjent og medregnet ved indkomstopgørelsen.

Hvis det først efterfølgende, på grund af senere indtrufne omstændigheder, bliver konstateret, at der skal ske en tilbageregulering, skal reguleringen normalt først foretages på dette tidspunkt, hvor tabet konstateres. En senere indtruffen omstændighed kan fx være ophør af et ansættelsesforhold, som udløser en tilbagebetalingspligt for lønmodtageren.«

Anbringender

A har vedrørende de tilbagebetalte beløb navnlig gjort gældende, at det ved Retten i Holstebros dom af 14. februar 2022 er fastslået, at betalingerne var ugyldige. Den skatteretlige virkning heraf er, at A skal stilles, som om dispositionerne aldrig var gennemført. Dette gælder, uanset på hvilket retsgrundlag der er statueret ugyldighed. Det gælder endvidere, når ugyldigheden er fastslået ved et retsforlig. Det følger heraf, og af Skatteministeriets egen praksis, at de af Skattestyrelsen gennemførte forhøjelser af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 i relation til disse dispositioner skal tilbageføres.

A har over for det af Skatteministeriet anførte navnlig bestridt, at der gælder en særlig regulering, når ugyldigheden fastslås på selskabsretligt grundlag. Ugyldigheden er fastslået ved dom afsagt som følge af konkursboets sagsanlæg og er således ikke udtryk for svig eller omgåelse. Det efterfølgende retsforlig har samme realitetsindhold som dommen, og der er derfor ikke noget odiøst eller problematisk ved at ændre skatteansættelserne. Den omstændighed, at betalingerne skatteretligt er anset for at have "passeret" A’s økonomi udelukker ikke, at forhøjelserne tilbageføres. Hvis overførslerne anses for at have passeret A’s økonomi, skal tilbageførelserne kvalificeres på samme måde.

Vedrørende de øvrige dispositioner har A navnlig gjort gældende, at dispositionerne er gennemført af NK, der var den reelle ejer og leder af G1-virksomhed i årene 2016 og 2017. Dette understøttes af NK’s forklaring for Retten i Holstebro i tilbagebetalingssagen og af forklaringerne afgivet af NT og NJ. Det kan ikke ved vurderingen heraf tillægges afgørende betydning, at ledelseserklæringen af 29. september 2019 blev udarbejdet af A. Det faktum, at NK tidligere har forklaret anderledes, skal heller ikke tillægges afgørende betydning.

Overførslerne markeret som "kontant NT", "kontant løn", "Løn", "Kontant Løn SA" og "Løn SA" vedrører refusion betalt til As selskaber for kontante lønforskud udbetalt af A. Overførslen på 125.000 kr. til G14-virksomhed blev ikke gennemført af A. A har ikke på noget tidspunkt i 2016 eller 2017 været ejer af eller direktør i G14-virksomhed. Der er som følge heraf hverken grundlag for at anse overførslen til G14-virksomhed for at være foretaget af A eller for at være sket i A’s interesse. Også overførslen af 31.832 kr. til NA blev foretaget og gennemført af NK.

Skatteministeriet har vedrørende de tilbagebetalte beløb navnlig gjort gældende, at det vedrørende disse beløb er ubestridt, at A realiserede en skattepligtig indkomst på tidspunktet for den enkelte overførsel, idet overførslerne blev foretaget i hans og ikke G1-virksomheds interesse. Det er ikke en betingelse for beskatning, at indkomsterhvervelsen er lovlig eller gyldig.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, at det er en forudsætning for at tillægge en efterfølgende ændring af en disposition virkning for en skatteansættelse, at skatteforvaltningen giver tilladelse hertil. En skattepligtig indkomst kan derfor ikke blive skattefri, fordi den skattepligtige efterfølgende giver afkald på indkomsten. Dette følger for så vidt angår konfiskerede beløb af et ministersvar gengivet i TfS 1995.278 og af administrativ praksis.

Det er forudsat i lovgivningspraksis, at tilbagebetaling af en selskabsretligt ugyldig overførsel ikke ophæver den oprindelige skattepligt, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, og forarbejderne hertil, jf. lovforslag nr. 199 af 14. august 2012, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2. Der er tilsvarende ikke grundlag for at ophæve beskatningen af A som følge af tilbagebetalingen af overførslerne fra G1-virksomhed, der er anset for yderligere løn til A. Den eneste grund til, at A ikke er beskattet af overførslerne som maskeret udlodning, er, at han indsatte en stråmand i G1-virksomhed frem for selv at stå som aktionær.

At beløbene fortsat er skattepligtige for A, understøttes af, at tilbagebetalingen hovedsageligt kom fra et af A’s selskaber, og at A derfor kun i begrænset grad selv har haft penge oppe af lommen. Det understøttes endvidere af det almindelige periodiseringsprincip i skatteretten, hvorefter indtægter beskattes i det år, hvor der er erhvervet ret til indtægten. Det forhold, at der i senere indkomstår rejses indsigelse, medfører ingen udskydelse.

Til støtte for den subsidiære påstand har Skatteministeriet gjort gældende, at hovedparten af de tilbageførte overførsler blev foretaget fra G1-virksomhed til A’s nærtstående. Disse overførsler er skatteretligt omkvalificeret, idet de i skattemæssig henseende anses for at have passeret A’s økonomi, og den civilretlige ugyldighed retter sig derfor mod andre dispositioner end dem, der har dannet grundlag for beskatningen. Dette understøttes af, at det ikke er A, der har foretaget tilbagebetaling til G1-virksomhed vedrørende disse beløb.

Vedrørende de øvrige dispositioner har Skatteministeriet navnlig gjort gældende, at beløbene har passeret A’s økonomi, og at han derfor er skattepligtig. Overførslerne var udslag af A’s rådighed over G1-virksomhed, idet han reelt udgjorde ledelsen i og disponerede over selskabet, herunder selskabets bankkonti, hvilket er lagt til grund i alle tidligere retsafgørelser.

Da A har foranlediget G1-virksomheds midler udbetalt uden nogen driftsmæssig begrundelse, er det op til ham at bevise, at han ikke har modtaget midlerne, eller at de ikke er udbetalt i hans interesse. For at løfte denne bevisbyrde må A føre et sikkert bevis, der er bestyrket af objektive kendsgerninger.

Den fremlagte ledelseserklæring, som A selv har udarbejdet, modbeviser ikke, at A reelt disponerede over G1-virksomhed, navnlig henset til, at erklæringen blev udarbejdet og foranlediget underskrevet til brug for konkurskarantænesagen, og at vidnet NN under såvel konkurskarantænesagen ved landsretten som i tilbagebetalingssagen forklarede, at NK var blevet opsøgt af to personer - herunder A’s ven - som ville have NK til at ændre forklaring.

Det er ikke bevist, at betalingerne, der angiver at vedrøre løn til NT og SA, udgør refusion af udgifter, som de modtagende selskaber har afholdt på vegne af G1-virksomhed. Det er herudover ikke bevist, at de pågældende personer var ansatte og udførte arbejde for G1-virksomhed. Der er ikke fremlagt nogen dokumentation til støtte for, at overførslen på 125.000 kr. til G14-virksomhed ikke er foretaget til A eller i hans interesse. Der foreligger ingen dokumentation for, at overførslen til NA reelt vedrører køb af træpiller, eller at købet i givet fald er foretaget i G1-virksomheds interesse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har ved afgørelsen af 14. oktober 2021 fastslået, at en række betalinger fra G1-virksomhed til A, hans selskaber og hans samlever udgjorde løn og maskeret løn.

Ved afgørelsen har Landsskatteretten lagt til grund, at A formelt set ikke var aktionær i G1-virksomhed, men at han reelt disponerede alene på selskabets vegne.

Landsskatteretten har på den baggrund fundet, at A er skattepligtig af beløbene i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1.

De tilbagebetalte beløb

Parterne er vedrørende de dispositioner, der er omfattet af Retten i Holstebros dom af 14. februar 2022, enige om, at beløbene som udgangspunkt er skattepligtige for A, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Spørgsmålet er herefter, om Retten i Holstebros dom af 14. februar 2022 og den efterfølgende tilbagebetaling indebærer, at udbetalingerne alligevel ikke skal beskattes.

Ved dommen afgjorde Retten i Holstebro, at en række af betalingerne fra G1-virksomhed alene havde til formål at skaffe A, hans selskaber og hans samlever en økonomisk fordel på bekostning af selskabet og dets kreditorer. Da betalingerne var uden reel forretningsmæssig begrundelse, blev modtagerne af betalingerne pålagt at tilbagebetale disse under henvisning til den statuerede ugyldighed.

Da det således ved endelig dom er fastslået, at A, hans selskaber og hans samlever aldrig har erhvervet ret til beløbene, og da beløbene er tilbageført, er betalingerne ikke skattepligtige for A.

Ligningslovens § 16 A omfatter efter sin ordlyd alene udbytte. Ligningslovens § 16 E omfatter efter sin ordlyd og forarbejderne alene lån til aktionærer. De i sagen omhandlede dispositioner har ikke karakter af et udbytte eller aktionærlån. Det, som Skatteministeriet har anført om ligningslovens § 16 A og 16 E, kan herefter ikke føre til et andet resultat.

De øvrige dispositioner

Landsretten lægger - i overensstemmelse med det i Vestre Landsrets kendelse af 1. juni 2021 og Retten i Holstebros dom af 14. februar 2022 anførte - til grund, at A reelt og alene disponerede på vegne af G1-virksomhed, og at de 13 omtvistede betalinger, som ikke har været en del af tilbagebetalingssagen, med undtagelse af en overførsel til NA alle skete til selskaber, som A ejede eller reelt kontrollerede.

Herefter, og henset til det store antal betalinger, der i øvrigt er gennemført fra G1-virksomhed til A og selskaber ejet af ham, og som parterne er enige om er skattepligtige som lønindkomst eller maskeret lønindkomst for A, har A bevisbyrden for, at betalingerne var erhvervsmæssigt begrundet.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

A er derfor skattepligtig af betalingerne på i alt henholdsvis 154.702,60 kr. i 2016 og 56.832 kr. i 2017.

Landsretten tager herefter Skatteministeriets tertiære påstand til følge.

Efter sagens udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger betale 85.000 kr. til A til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 4.500 kr. til dækning af retsafgifter. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

A’s personlige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 nedsættes med henholdsvis 227.319 kr. og 1.703.919 kr.

I sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 89.500 kr. til A. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.