
Dato for udgivelse	31 okt 2025 14:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	27 okt 2025 13:43
SKM-nummer	SKM2025.613.BR
Myndighed	Byret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	BS-21852/2024-HEL
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner	Fradrag + Fakturerings- og regnskabsbestemmelser
Emneord	Moms, betalingspligt, fiktive fakturaer, momsregistrerede virksomheder
Resumé	Et selskab blev anset for betalingspligtig i medfør af momslovens § 46, stk. 7, for moms anført på en række fiktive fakturaer udstedt til momsregistrerede virksomheder, der havde benyttet fakturaerne til at foretage momsfradrag. Herved havde selskabet ubestridt påført Skattestyrelsen risiko for tab af afgiftsindtægter. Retten fandt efter bevisførelsen, at Skattestyrelsen med rette havde lagt til grund, at selskabets ultimative ejer og reelle leder havde legitimeret en tredjemand til at optræde på selskabets vegne, herunder ved udstedelse af fakturaer for selskabet. Retten fandt det uden betydning for resultatet, at den pågældende tredjemand havde misbrugt denne legitimation og udstedt fiktive fakturaer som led i momssvig og hvidvask af udbytte fra strafbare forhold, og at dette var sket uden selskabets ejers accept eller viden.
Reference(r)	Momsloven § 46, stk. 7 Momsloven § 37, stk. 1 og 2
Henvisning	Den juridiske vejledning, 2025-2, A.B.3.3.1.2
Henvisning	Den juridiske vejledning, 2025-2, D.A.11.1.3.6
Redaktionelle noter	Tidligere instans: Landsskatteretten, j.nr. 22-0020074, offentliggjort
Appelliste	22-0020074

Sag BS-21852/2024-HEL

Parter

H1 (v/ advokat Preben Kønig v/

advokat Philip Poppel)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat David Auken)

Denne afgørelse er truffet af dommer Ida-Louise Apostoli.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 11. april 2024.

H1 (sagsøger) har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet

(sagsøgte) tilpligtes at anerkende, at H1 ikke er den af Skattestyrelsen den 18. januar 2022 opkrævede efterbetaling af moms opgjort til 6.044.717 kr. for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 skyldig.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

Sagen angår, om sagsøger har pligt til at betale moms på 6.044.717 kr. af 308 fiktive fakturaer udstedt i perioden 3. august 2020 til den 9. november 2020.

Skattestyrelsen traf den 18. januar 2022 afgørelse om forhøjelse af sagsøgers momstilsvar med 6.044.717 kr. for perioden 1. januar 2020 til 30. december 2020.

Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten ved afgørelse af 19. februar 2024. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse bl.a.:

"Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 6.044.717 kr. for perioden 1. januar 2020 til 30. december 2020. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har fundet, at det påhviler selskabet at indbetale den afgift, der er anført på de fiktive fakturaer udstedt af selskabet. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

…

Faktiske oplysninger

H1 (herefter selskabet), CVR-nr. ...11, er stiftet den (red.fjernet.dato) og er ejet af NK (herefter hovedanpartshaveren). Selskabet var i perioden 27. oktober 2017 til 1. december 2021 ejet af G1-virksomhed og ultimativt ejet af NK med 65 % og NL med 35 %.

Selskabet er registreret under branchekoden 681000 "Køb og salg af egen fast ejendom" med formålet "opførelse, køb og salg af fast ejendom og anden dermed forbunden virksomhed."

Selskabet har ikke været arbejdsgiverregistreret i perioden, men har været registreret for moms og selskabsskat.

Selskabet har forskudt regnskabsår, og det fremgår af årsrapporten for perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020, at selskabet har haft et negativt resultat efter skat på 11.064 kr. og en negativ egenkapital på -2.731.098 kr. For perioden 1. juli 2020 til 30. juni 2021 har selskabet haft et negativt resultat efter skat på -60.706 kr. og en negativ egenkapital -2.791.804 kr.

Selskabet har været registreret for moms med halvårlig afregning og har for perioden angivet følgende moms:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms
1. halvår 2020	0 kr.	1.800 kr.
2. halvår 2020	0 kr.	2.625 kr.

I forbindelse med Skattestyrelsens kontrol af et andet selskab modtog Skattestyrelsen en række fakturaer udstedt af selskabet. Da selskabet har nulangivet salgsmoms i perioden, indkaldte Skattestyrelsen den 14. april 2021 regnskabsmateriale fra selskabet.

Den 16. april 2021 blev Skattestyrelsen kontaktet af regnskabsmedarbejder NT, der oplyste, at selskabet var blevet misbrugt af en person ved navn PC (herefter PC), som skulle indgå som "kompagnon" i selskabet. Sagen er anmeldt til SØIK.

Hovedanpartshaveren har oplyst, at PC skulle sælge vinduer og solceller igennem selskabet, hvori der ikke var aktivitet. Der var ligeledes ikke noget indestående på selskabets bankkonto. PC bliver oprettet med fuldmagt til selskabets bankkonto og låner hovedanpartshavers Mastercard til brug for betaling af broafgift til Y1-bro og benzin.

Hovedanpartshaveren har forklaret, at han ikke har kendskab til, at der har været reel drift i selskabet, og at PC har brugt selskabets konto til indsætning af fakturabeløb for derefter at videreføre pengene til udlandet.

Selskabet er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale, da dette er forsvundet, ligesom selskabets bankkonto er blevet lukket. Skattestyrelsen har derfor indkaldt regnskabsmateriale fra G2-virksomhed og indhentet udskrift af selskabets konto fra SØIK.

Skattestyrelsen har på baggrund af disse oplysninger opgjort selskabets omsætning inkl. moms til 30.223.586 kr. og har forhøjet selskabets salgsmoms med 6.044.717 kr. som følge heraf.

Af indsætningerne på selskabets konto har Skattestyrelsen anset 1.045.998,24 kr. for at være ikke momspligtig omsætning. Derudover er 1.216.541 kr. anset for at være momspligtig omsætning, hvor Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af en faktura.

Skattestyrelsen har opgjort omsætningen i selskabet således:

Indsat og faktureret	25.813.515,81
Indsat, ej faktureret	1.216.541,00
Faktureret ej indsat	3.376.706,50
	30.406.763,31
Opgjort omsætning inklusive	30.223.585,80
Moms
Difference	-183.177,51
Indsat, ej omsætning	1.045.998,24

Skattestyrelsen har indhentet kontroloplysninger fra G2-virksomhed, herunder 308 fakturaer, der er udstedt af selskabet og dateret i perioden 3. august 2020 til 9. november 2020. Fakturaerne vedrører ifølge beskrivelsen bl.a. "medhjælper timer", "brolægger arbejde", "udgravning af kloak", "nedrivning", "vikartimer" mm.

Det fremgår ikke af selskabets kontoudskrift, at der har været købt underleverandørydelser.

Via SØIK har Skattestyrelsen fået oplyst, at PC var uden indkomst i 2020, og at han siden den 20. maj 2020 har været udrejst til Y2-land.

Den 28. oktober 2021 blev der afholdt møde mellem Skattestyrelsen, hovedanpartshaveren, repræsentanten og hovedanpartshaverens revisor. På mødet forklarede hovedanpartshaveren, at han har været uvidende om det passerede, og at han ikke har haft kendskab til de udstedte fakturaer. Hovedanpartshaver oplyste på mødet, at PC arbejdede på kontoret.

Skattestyrelsen oplyste på mødet, at det fremgår af kontoudskriften for selskabets bankkonto, at der den 3. august 2020 blev indsat større beløb på selskabets konto, og der samme dag blev overført henholdsvis 50.000 kr. og 30.000 kr. til G1-virksomhed.

Hovedanpartshaveren har oplyst, at der er tale om overførsel af tilgodehavende via mellemregning imellem to koncernforbundne selskaber. Efter mødet med Skattestyrelsen er der blevet fremsendt ejeraftale, anpartsoverdragelsesaftale, overdragelsesaftale og PC direktørkontrakt.

Det fremgår af ejeraftalen, at den er indgået mellem G3-virksomhed, G4-virksomhed og G5-virksomhed. Efter aftalen er selskabets kapital fordelt med 70 % til G3-virksomhed, 30 % til G4-virksomhed og 10 % til G5-virksomhed, ligesom de tre kapitalejere vil indgå i selskabets bestyrelse. Aftalen er ikke dateret eller underskrevet.

Det fremgår af anpartsoverdragelsesaftalen, at der er tale om overdragelse af 30 % af selskabet, hvor G4-virksomhed skal modtage 20 %, og G5-virksomhed skal modtage 10 %. Ifølge aftalen er købesummen aftalt til 3 kr. for 30 % af aktierne svarende til en værdiansættelse på 10 kr. for 100 % af selskabet. Aftalen er ikke dateret eller underskrevet.

Det fremgår af direktørkontrakten, at der er tale om en direktørkontrakt mellem selskabet og G4-virksomhed. Det fremgår af aftalens § 4, at indtil selskabet opnår et årligt netto driftsresultat før skat på 1 mio. kr., modtager direktøren hverken løn eller udbytte. Aftalen er ikke dateret eller underskrevet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 6.044.717 kr. for perioden 1. januar 2020 til 30. december 2020. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har fundet, at det påhviler selskabet at indbetale den salgsmoms, der er anført på de fiktive fakturaer.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende (uddrag): "(…)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Opgørelse af salgsmoms

Skattestyrelsen har ud fra udstedte fakturaer samt selskabets bankkontoudtog opgjort virksomhedens omsætning inkl. moms til 30.223.586 kr. for kontrolperioden. Jf. momslovens § 33 udgør afgiften 25 pct. af afgiftsgrundlaget.

Skattestyrelsen har efterfølgende beregnet afgiftsgrundlaget til 24.178.869 kr. Salgsmomsen heraf udgør 25% svarende til 6.044.717 kr.

Momskorrektion fordeler sig således:

		Angivet		Beregnet		Ændring
		Udgående	Indgående	Udgående	Indgående	Udgående	Indgående
2020	1. halvår	0	1.800	0	1.800	0	0
2020	2. halvår	0	2.625	6.044.717	2.625	6.044.717	0
2020				0	0	0	0
2020				0	0	0	0
		0	4.425	6.044.717	0	6.044.717	0

Fradrag for momsbelagte udgifter

Efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelsen af momstilsvaret.

Der henvises til momsbekendtgørelsens § 79 og § 82, hvoraf det fremgår, at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at det er en helt grundlæggende betingelse for at kunne foretage fradrag for indgående afgift, at der kan fremlægges dokumentation for de afholdte udgifter jf. ovenstående.

Skattestyrelsen er samtidig af den opfattelse at G6-virksomhed ikke har foretaget levering af de på de udstedte fakturaer anførte ydelser, og anser G6-virksomhed for at have udstedt fiktive fakturaer til brug for uretmæssig moms og skattefradrag for modtageren af de pågældende fakturaer.

Skattestyrelsen har på den baggrund ikke indrømmet selskabet noget fradrag for eventuel købsmoms, idet man anser G6-virksomhed for fiktiv, og uden nogen realitet.

Selskabet anses dog for at have afholdt udgifter til udarbejdelse af regnskaber, som er indsendt til Erhvervsstyrelsen. Købsmoms heraf er angivet af selskabet. Skattestyrelsen godkender købsmomsfradrag herfor.

Skattestyrelsen begrunder sin opfattelse af, at G6-virksomhed er fiktiv, og uden realitet grundet følgende betragtninger:

Selskabet er ikke arbejdsgiverregisteret.

Selskabet har faktureret en momspligtig omsætning på 24.178.869 kr. i 2. halvår 2020 med udstedelse af fiktive fakturaer i perioden 3. august 2020 til 9. november 2020.

Ifølge selskabets bankkonto ses der ikke tilkøb af underleverandør ydelser. Selskabet har derfor ikke de tekniske ressourcer til at leverer det på de udstedte fakturaer anførte leverancer.

G6-virksomhed er i samhandelsperioden registreret med branchekoden "Køb og salg af egen fast ejendom".

NK er registreret som værende i direktionen i samhandelsperioden. NK har ikke modtaget løn fra G6-virksomhed.

G6-virksomhed er registreret for moms i samhandelsperioden, men har udelukkende angivet 1.800 kr. for 1. halvår 2020 og 2.625 kr. for 2. halvår 2020 i købsmoms.

NK forklaret, at en tredjepart har brugt selskabets konto til indsætning af fakturabeløb, for derefter at videreføre pengene til udlandet.

NK oplyser, at han ikke har kendskab til, at der skal have været reel drift i selskabet.

NK har telefonisk forklaret, at G6-virksomhed reelt var drevet af PC i kontrolperioden. Dette er dog ikke i harmoni med, at PC er udrejst af Danmark den 20. maj 2020, og selskabets fakturaer er udstedt i perioden 3. august 2020 til 6. november 2020.

Den samlede momsopkrævning udgør herefter 6.044.717 kr., som Skattestyrelsen opkræver jf. momslovens § 46 stk. 7. Skattestyrelsen henviser ligeledes til EU-dom C-642/11 Stroy Trans.

Der henvises til BILAG D samt ovenstående oversigt

1.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Selskabet har under Skattestyrelsens kontrol foretaget navneændring fra G6-virksomhed til H1. Efterfølgende er selskabet den 3. januar 2022 omdannet til H1.

Skattestyrelsen korrigerer ikke selskabets navn ovenfor, men benævner dette H1 fremadrettet.

Skattestyrelsen er stadig af den opfattelse, i overensstemmelse med hvad KP og NK har oplyst, at H1 ikke har foretaget en afgiftspligtig levering i henhold til momslovens § 4 stk. 1, men at de udstedte fakturaer skal betragtes som fiktive til brug for uretmæssigt skatte- og momsfradrag hos modtageren. Skattestyrelsen anser G7-virksomhed for en fiktiv virksomhed for så vidt angår de udstedte fakturaer der er vedlagt som BILAG A.

…

Det fremgår af BILAG J, at der er tale om en anpartsoverdragelsesaftale imellem:

G3-virksomhed

G4-virksomhed

G5-virksomhed

Der er tale om overdragelse af 30% af kapitalen i G1-virksomhed CVR nr. ...12. G4-virksomhed skal modtage 20% og G5-virksomhed 10%.

Ifølge aftalen er købesummen aftalt til 3 kr. for 30% af aktierne svarende til en værdiansættelse på 10 kr. for 100% af selskabet.

Skattestyrelsen undres over den pågældende værdiansættelse, idet der i G1-virksomhed pr. 30. juni 2019 er en egenkapital på 1.091.927 kr. og pr. 30. juni 2020 1.696.288 kr. En aftalt købesum på 3 kr. for 30% af kapitalen i selskabets er således ikke i harmoni med selskabets faktiske værdi.

Den indsendte aftale kan ikke tillægges nogen værdi, og anses af Skattestyrelsen ikke for indgået.

Det fremgår af BILAG K, at der er tale om en overdragelsesaftale imellem:

G1-virksomhed CVR nr. ...13

G4-virksomhed

G5-virksomhed

Aftalen vedrører G4-virksomhed og G5-virksomheds erhvervelse af aktier i G1-virksomhed CVR nr. ...12

Kun G1-virksomhed er stiftet med CVR nummer. BILAG K er udateret, og ikke underskrevet. Den indsendte aftale kan ikke tillægges nogen værdi, og anses af Skattestyrelsen ikke for indgået.

Det fremgår af BILAG L, at der er tale om en direktørkontrakt i mellem:

G1-virksomhed CVR nr. ...12

PC

Af § 4 i aftalen fremgår det, at indtil selskabet opnår et årligt netto driftsresultat før skat på DKK 1 mio., så modtager direktøren hverken løn eller udbytte. Den månedlige løn aftales herefter med bestyrelsen.

Derudover beskrives forhold omkring sygdom, ferie orlov m.v. BILAG L er udateret, og ikke underskrevet. Den indsendte aftale kan ikke tillægges nogen værdi og anses af Skattestyrelsen ikke for indgået.

På baggrund af ovenstående og de fremlagte dokumenter samt bemærkninger fra selskabet, og advokat KP er Skattestyrelsen af den opfattelse, at der ikke er fremkommet væsentlige nye oplysninger der kan ændre Skattestyrelsens tidligere fremsendte ændringsforslag til selskabet.

Skattestyrelsen er således ikke enig i, at PC skal betragtes som 3. mand henset til de afgivne oplysninger, og faktiske forhold omkring hans tilknytning til selskabet herunder især at PC har fuldmagt til selskabets driftskonto.

Det er tillige Skattestyrelsens opfattelse, at PC måtte være tiltænkt en rolle i selskabet henset til de fremsendte udaterede, og uunderskrevne udarbejdede overdragelsesaftaler samt direktørkontrakt. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at dette ikke ville foreligge, hvis det ikke var tiltænkt, at PC på sigt skulle indgå i et fælles samarbejde.

Ligeledes lægger Skattestyrelsen særlig vægt på, at der på første dagen for indsættelser den 3. august 2020, hvor indsættelser med relation til de udstedte fiktive fakturaer straks sker overførsel af NK med 80.000 kr. til andet selskab i koncernen. NK er således allerede her klar over aktiviteten på selskabets konto efter Skattestyrelsens opfattelse til trods for NK har oplyst han først er bekendt med dette, da banken senere retter henvendelse herom. Skattestyrelsen fastholder således, at den samlede momsopkrævning udgør 6.044.717 kr., hvilken Skattestyrelsen opkræver i henhold til momslovens § 46 stk. 7. Skattestyrelsen henviser ligeledes til EU-dom C-642/11 Stroy Trans.

…

Hovedanpartshaveren er den 9. november 2023 kommet med følgende uddybende oplysninger om mødet med PC:

Hvorledes er kontakten med PC etableret?

PC henvendte sig i 2020 til G1-virksomhed, idet han ønskede at få opført et G1-virksomhed hus. PC oplyste, at han var i gang med at købe en byggegrund i Y3-by. I forbindelse med et af møderne om opførelse af villaen, nævnte PC uopfordret, at han var i gang med at få forhandling af nogle termovinduer og solceller, og spurgte, om jeg kunne være interesseret i at forhandle disse sammen med PC. Det havde jeg ikke umiddelbart nogen interesse i, men PC ville så sende mig oplysninger om de nævnte termoruder og solceller. På et senere møde spurgte PC om der kunne være interesse i, at han trådte ind i G1-virksomhed og den vej igennem kunne forhandle de nævnte termovinduer og solceller. Det ville jeg ikke afvise, idet jeg gik med overvejelser om en nyansættelse og/eller optagelse af en partner. Senere fortalte PC mig, at han havde kontakt til en tagdækker, som gerne ville leje et hus i Y4-by, og foreslog at vi i fællesskab købte huset, for at udleje det til tagdækkeren. Dette forslag fulgte PC dog ikke op på.

Hvad var meningen med samarbejdet og hvilken baggrund havde PC for et sådant samarbejde?

Min interesse var at undersøge, om PC kunne være en kommende ansat eller samarbejdspartner. PC oplyste mig om, at han havde en forretningsmæssig solid baggrund, og andre selskaber, som han drev kommercielt. PC fortalte, at han havde lang erfaring med byggeentrepriser. Jeg kontaktede i den forbindelse F1-bank, som PC havde oplyst, også var hans bank, og bad om bankens indtryk af PC. NM, F1-bank havde ikke noget negativt at sige om PC, og bekræftede, at han var kunde i F1-bank, idet han bl.a. havde tre selskaber, som alle havde en positiv drift. På den baggrund fik jeg udarbejdet udkast til aftalepapirer, som jeg sendte til PC. Han oplyste, at han havde overgivet udkastene til sin advokat til kommentering. Men drøftelserne kom aldrig længere. PC kommenterede ikke de udkast, som jeg havde sendt til ham, og PC blev hverken ansat eller indgik nogen anden aftale med G1-virksomhed eller mig.

Forelå der en forretningsplan?

Nej, der var ikke andre dokumenter end de ovenfor nævnte udkast.

Var du bekendt med, at PC den 20. maj 2020 var rejst til udlandet?

Jeg fik at vide, at PC boede i Y5-land med sin familie. Det sket i forbindelse med, at han anmodede mig om at refunderer færge- og benzinudgifter. Jeg har aldrig fået oplysninger om, at PC skulle have skiftet bopæl.

Hvornår opdagede du, at der blev sat store beløb ind på kontoen respektive, skete hævninger herfra?

Det opdagede jeg først, da banken noget tid efter kontaktede mig, og oplyste mig om de mange transaktioner, der havde være på kontoen i den seneste periode. F1-bank oplyste senere, at selskabet konto var lukket og at kontoen var overgivet til den juridiske afdeling i F1-bank. Jeg forsøgte herefter flere gange at kontakte PC, for at få en forklaring, men jeg fik ikke i starten fat i ham. Senere kom jeg i telefonisk forbindelse med PC og bad ham om at oplyse, hvad konteringerne på selskabet konto vedrørte. Det kunne han indledningsvis ikke oplyse, hvorfor jeg bad ham om omgående at give mig kopier af de fakturaer, som lå bag. Noget tid senere kom PC forbi kontoret og afleverede en række kopier af fakturaer, hvorefter han staks forlod kontoret. Nogen tid efter at politiet havde afhørt mig om sagen, så ringede PC til mig og bad mig anvise det beløb, som stod tilbage på kontoen, hvilket jeg nægtede, og anbefalede PC at tage kontakt til politiet, som var i gang med at eftersøge ham.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar 6.044.717 kr. for perioden 1. januar 2020 til 30. december 2020 som følge af forhøjelse af selskabets salgsmoms på baggrund af selskabets udstedelse af fiktive fakturaer.

Efter momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Efter momslovens § 4, er afgiftspligtige transaktioner levering mod vederlag af varer eller ydelser.

Af momslovens § 46, stk. 7, fremgår:

"Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift."

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med momslovens § 52 a, stk. 7, hvorefter enhver virksomhed, som med urette anfører afgiftsbeløb på en faktura, skal indbetale dette beløb til told- og skattemyndighederne. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne.

Bestemmelsen i momslovens § 46, stk. 7, har hjemmel i momssystemdirektivets artikel 203, hvoraf der fremgår:

"Artikel 203

Momsen påhviler enhver person, som anfører denne afgift på en faktura." EU-domstolen har i sag C-642/11 (Stroy Trans) udtalt, jf. præmis 38, at artikel 203 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at moms, som en person har anført på en faktura, påhviler denne person uafhængigt af, om der faktisk har fundet en afgiftspligtig transaktion sted.

Selskabet har i 1. og 2. halvår af 2020 angivet 0 kr. i salgsmoms. Selskabet har i perioden fra 3. august 2020 til 9. november 2020 udstedt 308 fakturaer og har faktureret en momspligtig omsætning på 24.178.869 kr. for arbejde, der ifølge de udstedte fakturaer blandt andet vedrører "medhjælper timer", "brolægger arbejde", "udgravning af kloak", "nedrivning" og "vikartimer".

Der er ikke sket levering af de fakturerede ydelser, og den på fakturaerne anførte salgsmoms er ikke angivet eller indbetalt til skattemyndighederne.

Selskabet har forklaret, at fakturaerne er udstedt af PC, som efter det oplyste har fået fuldmagt til selskabets konto, og som selskabet har bemyndiget til at udstede fakturaer med selskabets CVR-nr.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at PC har handlet på selskabets vegne.

Det af hovedanpartshaveren anførte om, at han først blev bekendt med de store indsætninger på selskabets konto, da han blev kontaktet af banken, kan ikke føre til et andet resultat, idet der samme dag, som de første indsætninger sker, overføres henholdsvis 50.000 kr. og 30.000 kr. til en konto tilhørende et koncernforbundet selskab. Hertil kommer, at der ikke været likvide midler på selskabets konto de to forudgående indkomstår.

Idet selskabet har udstedt fakturaer, hvorpå der er anført moms, og idet der ikke er sket berigtigelse af de udstedte fakturaer, finder retten, at selskabet skal indbetale den på fakturaerne, anførte moms til Skattestyrelsen, jf. momslovens § 46, stk. 7. Skattestyrelsens opgørelse af momstilsvaret tiltrædes.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse."

Ved Helsingør Rets dom af 29. august 2024 blev PC fundet skyldig i bl.a. hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, til dels forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved i perioden fra den 2. august 2020 til den 14. januar 2021 i selskabet G6-virksomhed, cvr. nr. ...11, tilmeldt adressen c/o NK, Y3-by Y6-adresse, hvor han havde fuldmagt til selskabets bankkonto, i forening og efter forudgående aftale med flere uidentificerede medgerningsmænd, at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet PC i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere uidentificerede medgerningsmænd foranledigede, at G6-virksomhed på sin konto X1 i F1-bank modtog 27.030.057 kr., hvoraf 25.839.932 kr. blev videreoverført til en række udenlandske selskaber, 433.750 kr. blev videreoverført til danske selskaber, og 807.591,75 kr. skulle have været videreoverført til ukendte modtagere, hvilket mislykkedes, idet kontoen med indestående blev beslaglagt af politiet, uagtet han vidste eller bestemt formodede, at pengene var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelser, og at overførslerne skete for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. Han blev idømt en fængselsstraf på 3 år og 6 måneder. Dommen er anket til Østre Landsret. Ankesagen er berammet til foretagelse med start den 23. marts 2026.

Af dommen af 29. august 2024 fremgår bl.a.:

"G6-virksomhed

Tiltalte har vedrørende forhold 4 forklaret bl.a., at han ikke formelt har været tilknyttet selskabet. NK havde behov for likviditet, og det skulle han hjælpe ham med. …

…

Forevist underskrevet fuldmagt til selvbetjeningssystemer dateret den 10. juli 2020 (digital ekstrakt 4, side 60, bilag 17-01-01-1), hvoraf fremgår bl.a., at G6-virksomhed giver tiltalte, der er netværksbruger i selskabet G8-virksomhed, fuldmagt til tilslutning til og anvendelse af F1-banks selvbetjeningssystemer, bekræftede tiltalte, at det var den fuldmagt han fik, og at han skrev under på den. Det passer, at han underskrev i juli måned. Han var med til mødet i banken med NK. Det var NK, der skulle låne penge. De fik ikke lånet. Det var NK, der foreslog, at han skulle have fuldmagten. Han har ikke brugt den til noget. Han fulgte ikke med i, hvad der skete på kontoen. Det var NK selv, der gjorde det.

Forevist faktura fra G6-virksomhed til G9-virksomhed på 187.500 kr. for ressourcer (digital ekstrakt 4, side 366, bilag 18-01-19-1) forklarede tiltalte, at han ikke har talt med NK om fakturaen, og han har ikke afleveret nogen faktura til NK. Han havde ikke adgang til noget som helst andet end sin egen computer.

…

[] har vedrørende forhold 4 forklaret bl.a., at han er erhvervsrådgiver i F1-bank. Han havde møde med NK og tiltalte PC. Det var NK, der indkaldte til mødet. Formålet med mødet var at drøfte planerne med selskabet G6-virksomhed, da det havde ligget "dødt" længe, og der var ingen aktivitet i selskabet. Han husker ikke detaljerne.

Det var meningen, at PC skulle stå for selskabet og derfor var han blevet tilknyttet selskabet. Det var formentlig ejendomsrelateret. Selskabet skulle købe en ejendom. Der skulle laves en aktivitet, der ikke krævede kredit eller andet. Han kunne ikke låne NK penge til selskabet. Han vidste på forhånd, at det ikke ville ske. Ud fra et kreditpolitisk synspunkt ville det ikke kunne lade sig gøre, da der ingen penge var i selskabet. Det var ikke en vigtig kunde, da han ikke kunne lave forretninger med kunden, men han havde kendt NK i mange år, hvilket var årsagen til, at han tog han mødet. PC fik fuldmagt til selskabets bankkonto via netbank, da han skulle stå for den daglige drift.

Forevist underskrevet fuldmagt til selvbetjeningssystemer fra F1-bank (digital ekstrakt 4, side 60, bilag 17-01-01-1) bekræftede vidnet, at det var den fuldmagt som PC fik. Fuldmagten står på den brugeraftale, der er i et andet selskab. Det er det de kalder en "A-adgang".

Forevist skema med spørgsmål om virksomhedens brug af F1-bank, herunder behov for overførsler til udlandet Y7-land, Y8-land og Y9-land (digital ekstrakt 4, side 797, bilag 21-02-02-6), forklarede vidnet, at dette dokument blev udfyldt efter mødet. Det er udfyldt af kunden. Det er NK, der har underskrevet det. Overførsler til udlandet, køb af byggematerialer var formentlig det, der blev tilføjet. Dokumentet blev underskrevet i september.

…

Han blev opmærksom på, at der "skete noget" på kontoen efter nogle måneder. Han husker ikke præcist tidspunktet. Han blev kontaktet af den afdeling, der sidder med udenlandske overførelser. De havde nogle problemer med en overførsel, der ikke gik igennem, og de spurgte ham, hvad de skulle gøre. Han kunne se, at det ikke lignede det billede, som han forstillede sig i forhold til transaktioner på kontoen. Der var mange og store overførelser til udlandet. Han spærrede kontoen samme dag. PC’s adgang til kontoen blev også spærret. Han havde måske fortsat kigge adgang, men han kunne ikke længere overføre.

Det var et skævt billede han så på kontoen, både beløbsmæssigt og hvor pengene blev overført fra og til. Det så forkert ud og det var ikke forventeligt med disse transaktioner i NK’s regi. Derfor besluttede han sig for at se nærmere på det. Det var hyppigheden og størrelsen af beløbene, der stak ud. Der var mange overførelser. Han tog fat i den afdeling, der sidder med dette og kontoen blev spærret. Afdelingen overtog herfra bl.a. med at spørge ind til transaktionerne m.v.

Han tog formentlig fat i NK. Han var ikke tæt på undersøgelsen. Han skulle spørge ind til, hvad der foregik, uden at nogen opdagede, at han mente, at det ikke foregik efter bogen. Det opdagede NK hurtigt. Han bad NK om at tage sig af det, da det ikke var normalt. Det virkede underligt, at NK ikke vidste, hvad der foregik. Det virkede på ham, som om NK ikke vidste, hvad der foregik. NK er en ældre mand. Han sagde til NK, at det ikke så godt ud. NK blev frustreret og forvirret over det, og han gav udtryk for, at han ikke var inde i, hvad der blev handlet og hvad det gik ud på.

Han bad om dokumentation for de foretagne overførsler i form af fakturaer m.v. Det var næste skridt. Det var en kamp at få fat i fakturaerne. Han fik til sidst mange, men de så fabrikerede ud til lejligheden. De kunne ikke bruges. Det var bl.a. den rækkefølge fakturaerne kom på, navn, formål m.v. Han fik fakturaerne af NK. Han måtte rykke flere gange. Det gav ikke mening. De talte om det løbende. NK sagde, at han havde fået fakturaerne af PC.

Forevist faktura fra G10-virksomhed på 74.600 kr. til PC, G6-virksomhed (digital ekstrakt 4, side 92, bilag 17-02- 01-1) forklarede vidnet, at denne faktura lignede de fakturaer, som han blev præsenteret for.

…

NK har vedrørende forhold 4 forklaret bl.a., at han har haft G6-virksomhed i mange år. Selskabet byggede huse. Han var direktør i selskabet. Der var ikke drift i selskab i 2020, og det havde ligget stille i flere år. Han gav tiltalte, PC, en fuldmagt til selskabets konti. PC sagde, at han kunne tjene nogle penge til ham ved at sælge solceller og vinduer. Derfor gav han PC fuldmagt til selskabet.

Han lærte PC at kende, da han dukkede op på kontoret og sagde, at han gerne ville bygge et hus, og at han havde købt en grund i Y3-by. Det blev ikke til noget, men de havde løbende kontakt med hinanden. PC blev tilknyttet selskabet. Han fik ikke løn. PC var med i firmaet, og han ville prøve at køre det videre. PC skaffede ikke opgaver til selskabet. De havde ikke en fast aftale. De lavede en ansættelseskontrakt, men den ikke i drift. PC fik kun løn, hvis han skaffede kunder. Tanken var, at han skulle være med i et andet firma. Han har 6-7 selskaber. Han har ejendomsudlejning og udvikling og så hovedselskabet, der bygger huse, og selskaber der er ved at lukke ned.

PC skulle have været med i G6-virksomhed. Selskabet der bygger huse. PC skulle være ansat og eventuel på sigt være en del af det. Derfor fik PC adgang til kontoen. PC ville starte med at sælge vinduer og solceller og det skulle derfor ind over det selskab, der lå stille. Der var ingen aftale om, at PC skulle skaffe likviditet til selskabet. Det var ikke derfor de blev samarbejdspartner. De havde møder med folk, der måske ville investere. Det blev ikke til noget.

Forevist overdragelsesaftale mellem G1-virksomhed og G4-virksomhed og … (digital ekstrakt 4, side 332, bilag 18-01-13-1) forklarede vidnet, at de havde talt om, at der skulle unge folk ind i firmaet. … var en "byggemand". Han betragtede PC som sælger. De havde ikke drøftet, hvem der skulle gøre hvad. … var ansat hos ham og ikke PC. Han havde nogle møder med PC og nogle PC kendte. Han husker ikke navnene på dem.

Han var til møde i F1-bank med PC. Anledningen var, at PC kendte en tagdækker, som ville leje en ejendom i Y4-by, og PC mente, at de skulle købe ejendommen og leje den ud. Formålet med mødet var at skaffe penge til finansiering. Det blev ikke til noget. Han husker ikke, hvornår PC fik fuldmagt. Det var umiddelbart før transaktionerne begyndte at komme ind på kontoen.

Forevist fuldmagt til selvbetjeningssystemer (digital ekstrakt 4, side 60, bilag 17-01-01-1) forklarede vidnet, at den blev underskrevet på deres kontor. Han husker ikke, at de underskrev fuldmagten samtidig. Han fik fuldmagten og sendte den til banken.

Han fulgte ikke med i, hvad der skete i selskabet. PC kom sjældent forbi, da han boede i Y5-land. I starten kom PC meget forbi, da de talte om G1-virksomhed. Efter PC fik fuldmagten, havde de ikke meget kontakt med hinanden. Da banken senere ringede og fortalte, at de ikke kunne forstå de store transaktioner, der var på kontoen, fik de kontakt igen. Han havde ikke kendskab til transaktionerne, ligesom han ikke har foretaget nogen af dem. Han har ikke talt med PC om løn.

…

… PC ville selv stå for fakturaerne via kontoret i Y10-by. G6-virksomheds fakturaer så helt anderledes ud. Selskabet fakturerede ikke på den måde. …

…

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet:

…

Forhold 4

Det lægges på baggrund af underskrevet fuldmagt til selvbetjeningssystemer fra F1-bank dateret den 10. juli 2020 og tiltaltes og vidnet NK’s forklaringer til grund, at G6-virksomhed gav tiltalte, som netværksbruger i G8-virksomhed, fuldmagt til tilslutning til og anvendelse af F1-banks selvbetjeningssystemer vedrørende G6-virksomhed.

Videre lægges det til grund som ubestridt, at der på konto X1 tilhørende G6-virksomhed i perioden fra den 2. august 2020 til den 14. januar 2021 blev indsat 27.030.057 kr., hvoraf 25.839.932 kr. blev videreoverført til en række udenlandske selskaber, og 433.7502 kr. til danske selskaber, og at indestående på 807.591,75 kr. blev beslaglagt af politiet.

…

Videre lægges det bl.a. på baggrund af vidnet [] forklaring til grund, at selskabet G6-virksomhed havde ligget stillet længe, at der ikke var nogen aktivitet i selskabet, da tiltalte fik fuldmagt hertil, at F1-bank efter nogle måneder blev opmærksom på, at der blev foretaget mange og store overførelser til udlandet, hvorfor F1-bank spærrede kontoen med det samme, ligesom tiltaltes adgang til kontoen blev spærret, at transaktionerne på kontoen viste et skævt billede på grund af transaktionernes størrelse, hyppigheden og hvor pengene blev ført fra og til.

…

Videre lægges det på baggrund af vidnet NK’s forklaring til grund, at han først blev bekendt med de store transaktioner på selskabets konto, da han blev kontaktet af banken, at tiltalte efter længere tid og efter flere rykkere afleverede fakturaer til vidnet som skulle være udstedt af selskabet, og at de så helt anderledes ud end de fakturaer, der normalt blev udstedt af selskabet.

Retten finder henset til de mange transaktioner og transaktionernes størrelse inden for en meget kort periode, hvor hovedparten af beløbene blev overført til udenlandske selskaber sammenholdt med, at der ikke var nogen ansatte i G6-virksomhed, at overførslerne ikke giver hverken drifts- eller forretningsmæssig mening. Overførslerne til og fra G6-virksomhed har været uden forretningsmæssigt grundlag. De udarbejdede fakturaer fra selskabet underbygger henset til karakteren og formen på fakturaerne, at der ikke var en reel drift i selskabet.

På denne baggrund finder retten det for bevist, at der foreligger overførsler af penge på i alt 26.273.682 og forsøg herpå for så vidt angår 807.591,75 kr., der direkte eller indirekte er udbytte af en eller flere ikke nærmere konkretiserede strafbare lovovertrædelser, og at dette er sket for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

Videre finder retten, at tiltalte vidste eller bestemt formodede at pengene direkte eller indirekte var udbytte af strafbare lovovertrædelser, og at formålet med overførslerne og forsøget herpå var at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

Retten tilsidesætter hermed tiltaltes forklaring som åbenbar utroværdig.

Tiltalte finder herefter skyldig i den rejste tiltale i sagens forhold 4.

…"

Forklaringer

SK har forklaret bl.a., at PC ikke var ansat i H1. Han kiggede ikke på selskabets konto til hverdag. Han hævede penge fra H1 i august 2020 og overførte pengene til G1-virksomhed - i alt 80.000 kr. Han lagde ikke mærke til de transaktioner, der vedrørte indsættelser og bevægelser på H1’s konto. Han blev først opmærksom på transaktionerne på H1’s konto, da banken rettede henvendelse til ham om dette. Det kan godt passe, at det var i november 2020. Bankmanden opfordrede ham til at lukke kontoen, og det gjorde han. Efterfølgende rykkede han PC utallige gange for fakturaer. En dag kom PC med en hel stak, og han kunne godt se, at der var noget galt. PC foreslog oprindeligt, at han selv håndterede faktureringen i selskabet. Det var en afvigelse i forhold til de øvrige selskaber, hvor faktureringen skete via (red.fjernet.regnskabsprogram). I perioden fra august 2020 til november 2020 havde han kun sporadisk kontakt med PC. Han talte lejlighedsvis med ham i telefon. PC fik fuldmagt til at disponere på selskabets vegne på et tidspunkt i 2020, hvor bankmanden efter hans instruks havde gjort papirerne klar. Han har frygtelig mange papirer, og han har ikke kunnet finde fuldmagten. Samtidig med, at PC fik fuldmagten til selskabets bankkonti, fik PC også implicit adgang til at bruge selskabets CVR-nummer, adresse m.v. Han var bekendt med, at der kunne blive tale om udstedelse af fakturaer med moms, hvis der blev solgt noget. Det var naturligt, at selskabets CVR-nummer og adresse stod anført på fakturaerne. PC havde fra starten af 2020 fysisk adgang til et kontor på Y11-adresse, når PC alligevel var der. PC medbragte selv sin computer. Samtidig havde PC kontor i Y10-by. PC havde to eller tre kontorer på Y12-område. Overførslerne i august 2020 på i alt 80.000 kr. gav ikke i sig selv anledning til mistanke om uregelmæssigheder. Han regnede med, at der efterfølgende kom fakturaer på beløbet. Da han havde hævet, sagde PC tilfældigt, at han ikke måtte hæve. Han fastholdt, at det måtte han godt, fordi det var hans selskab. Han havde ikke brug for at hæve yderligere beløb. Han fik først fakturaerne i november 2020, efter at han gentagne gange havde efterlyst dem. Han fulgte ikke med i bogføringen og regnskabsaflæggelsen.

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

"Det gøres gældende,

at PC ikke var ansat i eller på anden vis tilknyttet det sagsøgende selskab endsige bemyndiget til egenhændigt at disponere på vegne selskabet som sket, at de urigtige angivelser således ikke er indgivet af en til/af selskabet knyttet medarbejder/bemyndiget på vegne selskabet, at selskabets ledelse har været uden viden om det passerede, at de omhandlede fakturaer ikke er udstedt af sagsøger, men er udstedt af 3. mand som led i dennes - angiveligt - kriminelle handlinger, og at sagsøgers ledelse/sagsøger dermed har været i god tro og derfor ikke kan have ansvaret for 3. mands - tilsyneladende - kriminelle handlinger, hvorved bemærkes, at den pågældende har misbrugt sagsøgers navn, cvr.nr. og bankkonto, og at de udstedte fakturaer ikke er udskrevet på selskabets "fakturapapir".

Det bestrides, at forholdet i øvrigt er omfattet af lov om merværdiafgift § 46, idet der - af skattemyndighederne anerkendt - ikke af sagsøger er foretaget nogen "afgiftspligtig levering".

Det bestrides, at sagsøger i kontrolperioden alene har været "aktiv for moms og selskabsskat". Sagsøger har også i kontrolperioden haft erhvervsmæssige aktiviteter inden for selskabets formålsbestemmelse.

Sagsøger er i perioden blevet finansieret af andet til "koncernen" knyttet selskab, og udlæg/tilskud blev posteret på en mellemregning i overensstemmelse med helt sædvanlig praksis.

Udstedelsen af de omhandlede fakturaer er forestået af PC, der lod et nyt bogholderi-/regnskabssystem oprette uden sagsøgers/sagsøgers ledelses kendskab hertil, hvorefter PC - på ny uden sagsøger/sagsøgers ledelses viden - lod nye fakturaskabeloner udarbejde og - fiktivt - fakturerede de virksomheder, der er omfattet af det omhandlede krav, uagtet at ingen ydelser var præsteret, hvilket ikke er sket i virksomheden, men - formentlig - fra PC’s privatadresse - det være sig i Danmark, Y2-land og/eller Y5-land.

Sagsøger har angivet momstilsvar for kontrolperioden ud fra det regnskabs- og bogføringsmateriale, der forefandtes.

Det bestrides, at sagsøger var den faktiske udsteder af de 308 fiktive fakturaer som anført af sagsøgte. Det gøres gældende, at fakturaerne blev udstedt uden sagsøgers viden eller accept, hvilket bekræftes af straffedommen SS10-1453/2023, hvor retten lagde til grund, at PC foretog transaktioner via sagsøgers konto uden selskabets kontrol eller godkendelse.

Det bestrides, at selskabets ledelse var vidende om de transaktioner og fiktive fakturaer, der blev foretaget i perioden. Det gøres gældende, at NK, som ikke deltog i de omhandlende dispositioner, gentagne gange bad PC om at forklare og fremvise fakturaerne, men uden at modtage tilfredsstillende dokumentation.

Det gøres gældende, at sagsøgtes postulat om, at PC handlede med sagsøgers viden, indforståelse og medvirken, ikke er dokumenteret. Tværtimod lagde retten til grund i straffesagen SS-10-1453/2023, at PC handlede på egen hånd og misbrugte den fuldmagt, han fik til selskabets bankkonto.

Det bestrides, at selskabet havde erhvervsmæssig aktivitet, der kunne begrunde krav om momsbetaling. Retten fandt i straffesagen SS-10-1453/2023, at selskabet ikke havde ansatte og kun havde formel drift uden reelle erhvervsmæssige aktiviteter i den pågældende periode.

Det bestrides, at fakturaerne skulle være udstedt fra sagsøgers kontor. Det gøres gældende, at fakturaerne blev udstedt digitalt, og digitale fakturaer kan udarbejdes fra enhver lokation med internetadgang, uden krav om fysisk tilstedeværelse på en specifik adresse. PC forklarede i straffesagen SS-10-1453/2023, at han delvist opholdt sig i Y5-land og Y2-land, hvilket ikke udelukker, at han digitalt har udstedt fakturaerne. Det bestrides desuden, at adressen på fakturaerne dokumenterer, at de er udstedt fra selskabets kontor. En adresse kan manuelt indsættes i ethvert digitalt dokument, uden at dette logges eller verificeres teknisk. Der foreligger således ingen dokumentation, som underbygger, at fakturaerne blev oprettet fra selskabets kontor, eller at ledelsen i selskabet har været involveret i deres udstedelse.

Det bestrides, at PC havde en egentlig tilknytning til selskabet - det være sig som ansat eller samarbejdspartner. Det gøres gældende, at PC’s og NK’s forklaring i straffesagen SS-101453/2023 entydigt dokumenterer, at parterne var enige om, at der ikke var et formelt samarbejde. Retten i straffesagen SS-10-1453/2023 lagde desuden til grund, at selskabet ikke havde ansatte i den relevante periode, hvilket understøtter, at PC handlede som uafhængig 3. mand uden selskabets viden.

Det gøres gældende, at forklaringerne under straffesagen SS-10-1453/2023, skal tillægges betydelig bevismæssig vægt i nærværende sag - forklaringerne er givet under straffeansvar. Det bemærkes dog, at Retten tilsidesatte PC’s forklaring som åbenbar utroværdig."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

"3.1 Reglerne om betalingspligt for moms

Det følger af den dagældende momslovs § 46, stk. 7, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 203, at betaling af afgift påhviler "enhver", der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Af artikel 203 følger, at momsen påhviler "enhver person", som anfører denne afgift på en faktura.

Af forarbejderne til momslovens § 46, stk. 7, fremgår, at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 52, stk. 4 (nu § 52 a, stk. 7), hvorefter enhver virksomhed, som med urette anfører afgiftsbeløb på en faktura, skal indbetale dette beløb til de statslige told- og skattemyndigheder.

Af momslovens § 52 a, stk. 1, følger, at enhver afgiftspligtig person for levering af varer og ydelser, bortset fra de af lovens § 13 omfattede fritagne leveringer, skal udstede en faktura til aftageren (kunden). Af § 52 a, stk. 6, 1. pkt., fremgår, at afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke afgiftspligtige varer eller ydelser, ikke på fakturaen må anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.

Af § 52 a, stk. 7, 1. pkt., følger, at afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Af § 52 a, stk. 7, sidste pkt., følger, at indbetaling dog kan undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne. Højesteret har i U.2019.2102H fastslået, at en virksomhed, som med urette har anført moms af fiktive leveringer, ikke har krav på tilbagebetaling af den med urette fakturerede moms, såfremt fejlen ikke er blevet berigtiget over for fakturamodtageren. I denne sag er ingen af de falske fakturaer berigtiget over for fakturamodtagerne.

Af forarbejderne til momslovens § 52 a, stk. 7, fremgår, at bestemmelsen er indsat i loven for at hindre, at momsregistrerede aftagere gennem med urette momsbelagte fakturaer opnår grundlag for uberettiget fradrag for indgående afgift, og at bestemmelsen indebærer, at den, der i strid med loven anfører afgiftsbeløb i en faktura, skal indbetale afgiftsbeløbet til statskassen.

EU-Domstolen har i sin faste praksis fastslået, at enhver, der anfører moms på en faktura, er betalingspligtig for denne moms i medfør af momssystemdirektivets artikel 203, også i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en reel afgiftspligtig transaktion, jf. f.eks. sag C-794/23, Finanzamt Österreich, præmis 23, sag C-442/22, P. sp. z o.o., præmis 23, sag C-378/21, Finanzamt Österreich, præmis 19, og sag C-712/17, EN.SA., præmis 26.

Domstolen har endvidere i denne praksis udtalt, jf. f.eks. sag C-794/23, Finanzamt Österreich, præmis 24, at artikel 203 har til formål at afværge risikoen for ethvert tab af afgiftsindtægter, som den fradragsret, der er fastsat i momsdirektivet, kan foranledige. Udstederen af en faktura, der angiver et momsbeløb, er således objektivt betalingspligtig for dette beløb, idet der er en risiko for tab af afgiftsindtægter.

Af P sp. z o.o.-dommens præmis 26-37 fremgår, at der skal foretages en samlet vurdering af samtlige relevante forhold for at afgøre, om den afgiftspligtige person, hvis momsidentifikationsoplysninger er blevet misbrugt af en tredjemand - i sagen en ansat i virksomheden - til at udstede falske fakturaer med henblik på at begå svig, er i god tro og har udvist den fornødne omhu, der med rimelighed kan kræves af en påpasselig erhvervsdrivende for at kontrollere den pågældende persons adfærd. Hvis dette ikke er tilfældet, er denne afgiftspligtige person betalingspligtig for den moms, der er anført på disse fakturaer i medfør af momsdirektivets artikel 203.

Domstolen bemærkede i præmis 34, at det følger af Domstolens praksis, at hvis der foreligger indicier, der giver anledning til mistanke om uregelmæssigheder eller svig, kan en påpasselig erhvervsdrivende efter omstændighederne i det konkrete tilfælde se sig nødsaget til at indhente oplysninger om en anden erhvervsdrivende med henblik på at sikre sig, at denne er pålidelig. Domstolen tilføjede (præmis 35), at der påhviler en afgiftspligtig en tilsvarende due diligence under momssystemdirektivets artikel 203, og at en afgiftspligtig ikke kan anses for at være i god tro, hvis denne ikke har udvist den fornødne omhu, der med rimelighed kan kræves for at kontrollere en tredjemands adfærd og derved undgå, at sidstnævnte bruger den afgiftspligtiges identifikationsoplysninger som momspligtig til at udstede falske fakturaer med henblik på at begå svig. I en sådan situation kan en anden persons svigagtige adfærd tilregnes den afgiftspligtige, således at den afgiftspligtige skal anses for at være den person, som har anført momsen på de omtvistede fakturaer som omhandlet i artikel 203.

Det tilkommer medlemsstatens skattemyndigheder og domstole at foretage en samlet vurdering af samtlige relevante forhold for at afgøre, om den afgiftspligtige person, hvis momsidentifikationsoplysninger er blevet misbrugt af en ansat til at udstede falske fakturaer med henblik på at begå svig, har udvist den fornødne omhu, der med rimelighed kan kræves for at kontrollere denne ansattes adfærd. Hvis dette ikke er tilfældet, er denne afgiftspligtige person betalingspligtig for den moms, der er anført på disse fakturaer i medfør af momsdirektivets artikel 203 (præmis 36).

3.2 Den konkrete sag

H1 er betalingspligtig i medfør af den dagældende momslovs § 46, stk. 7, for momsen på 6.044.717 kr. anført på de omhandlede fakturaer som opgjort af Skattestyrelsen, da selskabet under de foreliggende omstændigheder skal anses for den person, som anførte momsen på fakturaerne.

Samtlige omhandlede momsbelagte fakturaer var påført H1 momsregistreringsnummer. Derudover var fakturaerne påført selskabets navn (på daværende tidspunkt G6-virksomhed) og adresse. Desuden fremgik det af fakturaerne, at betaling kunne ske til selskabets erhvervskonto i F1-bank, og betalingerne skete til denne konto.

Selskabet gør gældende, at fakturaerne var udstedt af PC uden selskabets vidende, og at selskabet derfor ikke er betalingspligtigt for momsen.

NK, der var hovedanpartshaver i H1, har oplyst til Skattestyrelsen og forklarede for Retten i Helsingør som vidne i straffesagen mod PC, at han tilbød PC at "anvende" et af NK’s selskaber (H1), hvor der ikke var aktivitet.

NK, der repræsenterede H1, handlede i hvert fald groft skødesløst, da han overlod selskabets CVR-nummer, navn og adresse til en ham ubekendt person, PC, som ifølge NK’s forklaring under straffesagen "dukkede op" på hans kontor, hvorefter NK uden videre "udlånte" selskabets CVR-nummer og adresse til PC og ydermere gav ham skriftlig fuldmagt til at disponere over selskabets bankkonto, hvilket i det hele muliggjorde udstedelsen af de fiktive fakturaer i selskabets navn.

Sagsøgeren har trods opfordret hertil ikke fremlagt den i straffedommen mod PC omtalte fuldmagt dateret 10. juli 2020 fra G6-virksomhed til PC, der gav PC adgang til at benytte selskabets konto i F1-banks selvbetjeningssystem. Det fremgår af forklaringerne refereret i dommen, at fuldmagten blev underskrevet af NK, muligvis på et møde med banken afholdt i juli 2020. Det er - som Skatteministeriet forstår det - ubestridt, at NK underskrev en fuldmagt med det beskrevne indhold.

Der var ingen aktivitet i selskabet, som var ’tomt’ og uden ansatte, og der skete ingen indbetalinger til selskabets konto forud for august 2020, hvor udstedelsen af de fiktive fakturaer blev påbegyndt. Forud for august 2020 var der mindre negative indeståender på selskabets konto. Dette ændrede sig fra efteråret 2020, hvor der skete en stor stigning i selskabets ’aktivitet’. Henholdsvis den 2. og 3. august 2020 blev der indsat flere større beløb på kontoen. Den 3. august 2020 var saldoen på selskabets bankkonto 314.000 kr.

Det fremgår af selskabets kontoudtog, at der den 3. august 2020 blev gennemført to kontantoverførsler på henholdsvis 30.000 kr. og 50.000 kr. til en konto med kontonummer X2. Denne konto tilhørte G1-virksomhed. Overførslerne har begge posteringsteksten "til G1-virksomhed". G1-virksomhed er ligeledes ejet af Holdingselskabet. Der skete således kontante overførsler fra kontoen til et andet af NK’s selskaber. Dette kan kun være sket med NK’s vidende.

NK havde ifølge sin egen forklaring under straffesagen mod PC "ikke meget kontakt" med PC efter at sidstnævnte havde fået fuldmagten, og NK foretog ifølge eget udsagn ingen kontrol med anvendelsen af CVR-nummeret og kontoen og af de foretagne omfattende, systematiske og betydelige indsætninger på og hævninger fra kontoen i perioden 3. august 2020 - 9. november 2020, på trods af - således som det må lægges til grund - at NK selv havde adgang til at se posteringerne på kontoen via F1-banks selvbetjeningssystem og foranstaltede to større kontantoverførsler den 3. august 2020 til et af sine andre selskaber, og på trods af at NK løbende modtog kontoudtog fra banken. NK overlod det til PC at udstede fakturaer fra et ikke nærmere identificeret kontor i Y10-by. Efter eget udsagn fulgte NK ikke med i, "hvad der skete i selskabet", efter at han den 10. juli 2020 havde givet PC fuldmagt til at disponere over selskabets konto.

NK forklarede for Retten i Helsingør i straffesagen mod PC, at PC "blev tilknyttet selskabet", at han "betragtede PC som sælger", og at de var "samarbejdspartnere", hvilket ifølge NK var baggrunden for, at han underskrev en fuldmagt til F1-bank, der gav PC adgang til at disponere over selskabets konto i banken. Fuldmagten indebar, at PC kunne anføre kontooplysningerne på de fiktive fakturaer, hvortil betalingerne kunne ske, og at PC kunne modtage betalinger af de udstedte fakturaer samt hæve og overføre beløb fra kontoen, hvilket var afgørende for gennemførelsen af momssvigen og hvidvasken.

NK oplyste endvidere på mødet med F1-bank afholdt i juli 2020 ifølge forklaringen fra bankens medarbejder, at PC fik fuldmagt til selskabets bankkonto via netbank, da han skulle "stå for den daglige drift", at der skulle noget "ny energi" ind i selskabet for at "sætte gang i nogle forretninger", samt at "[D]et var meningen, at PC skulle stå for selskabet og derfor var han blevet tilknyttet selskabet".

NK forklarede videre under straffesagen, at PC fik adgang til kontoen, idet han ville "starte med at sælge vinduer og solceller og det skulle derfor ind over det selskab, der lå stille". Endelig forklarede NK, at PC selv "ville stå for fakturaerne via kontoret i Y10-by". Af denne forklaring - sammenholdt med NK’s udstedelse af en fuldmagt til PC til at kunne disponere over selskabets bankkonto - kan efter ministeriets opfattelse udledes, at NK måtte vide, at der ville finde fakturering sted i selskabets navn, og at selskabets konto kunne benyttes til at blive anført på fakturaer sammen med selskabets øvrige oplysninger, herunder CVR-nummer og adresse, til modtagelse af betalinger af sådanne fakturer.

Omstændighederne omkring overladelsen af CVR-nummeret og udstedelsen af fuldmagt til at disponere over selskabets konto skærpede i betydelig grad kravene til selskabets - repræsenteret ved NK - agtpågivenhed og påpasselighed og til aktivt at foretage løbende kontrolhandlinger i forhold til virksomheden og fakturaudstedelsen, hvilket NK imidlertid undlod. Der forelå som minimum klare indicier for uregelmæssigheder eller svig.

Under de beskrevne omstændigheder har H1 - repræsenteret ved NK - ikke udvist den fornødne omhu, der med rimelighed kan kræves for at kontrollere PC’s adfærd og derved undgå, at han brugte selskabets identifikationsoplysninger som momspligtig til at udstede falske fakturaer med henblik på at begå svig. PC’s svigagtige adfærd må tilregnes selskabet, således at selskabet skal anses for at være den person, som har anført momsen på de omtvistede fakturaer som omhandlet i momslovens 46, stk. 7.

PC må anses for at have haft et ansættelseslignende forhold til selskabet, men det er ikke afgørende for selskabets betalingspligt for momsen, om PC måtte anses for ansat i selskabet eller ej, da det afgørende er, at selskabets hovedanpartshaver overlod selskabets CVR-nummer til en tredjemand - PC - og gav ham fuldmagt til at disponere over selskabets bankkonto, hvilket muliggjorde udstedelsen af de fiktive fakturaer. Hvor der er tale om en tredjemand, som ikke er ansat i en momsregistreret virksomhed og ikke er kendt af virksomheden, gælder der så meget desto mere et krav om, at virksomheden er påpasselig og udviser den fornødne omhu, der med rimelighed kan kræves for at kontrollere den pågældendes adfærd og derved undgå, at denne tredjemand bruger virksomhedens identifikationsoplysninger som momspligtig til at udstede falske fakturaer med henblik på at begå svig.

Retten i Helsingør lagde i dommen i straffesagen mod PC til grund, at NK, der ikke var tiltalt i sagen, men alene optrådte som vidne, først blev bekendt med transaktionerne på selskabets konto, da han blev kontaktet af F1-bank, og at han først derefter så de falske fakturaer. Retten foretog ikke en momsretlig vurdering af H1’s betalingspligt for momsen, som var anført på de omhandlede fakturaer, da straffesagen ikke angik dette spørgsmål.

Rettens konstatering i dommen i straffesagen ændrer ikke på, at NK handlede mindst groft skødesløst ved at ’udlåne’ sit inaktive og ’tomme’ momsregistrerede selskabs CVR-nummer til en ham ubekendt person, som han samtidig gav fuldmagt til at disponere over selskabets bankkonto, hvorefter den pågældende over et kort tidsrum udstedte et stort antal fiktive fakturaer i selskabets navn, uden at NK på noget tidspunkt tog initiativ til at iværksætte nogen form for kontrolforanstaltninger over for PC, på trods af, at der var klare indicier for uregelmæssigheder eller svig.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen angår moms af fiktive fakturaer, der fremtræder som udstedt af H1 (sagsøger), og som har dannet grundlag for momsfradrag for dem, de pågældende fakturaer er udstedt til. Det er ubestridt, at staten herved har lidt tab svarende til disse momsfradrag. Spørgsmålet er, om fakturaerne kan anses for udstedt af sagsøger med den virkning, at sagsøger er forpligtet til at betale de pågældende momsbeløb.

Efter dagældende § 46, stk. 7 (nu § 46, stk. 6) i momsloven er enhver momspligtig af momsangivelsen på en faktura fra den pågældende. Det er ikke afgørende, om en momspligtig transaktion faktisk har fundet sted, men om den pågældende selv har anført momsbeløbet på fakturaen, således at fakturabeløbet indbefatter afgift, jf. herved også momslovens § 52 a, stk. 7, samt momssystemdirektivet artikel 203 og EU-Domstolens domme af 31. januar 2013 og 30. januar 2024 i sagerne C-642/11 (Stroy Trans) og C-442/22 (P sp.z.o.o.) samt dom af 1. august 2025 i sagen sag C-794/23, Finanzamt Österreich.

Hvis den momspligtige er et selskab, er det herefter afgørende, om den, som faktisk har udstedt fakturaen i selskabets navn, har været legitimeret til at udstede fakturaer for selskabet i kraft af ansættelsesforhold, faktisk deltagelse i ledelsen eller udtrykkelig eller stiltiende accept fra selskabets ejer eller ledelse. Det er derimod uden betydning, om den pågældende eventuelt har misbrugt sin legitimation til - i strid med sin bemyndigelse og uden ejerens eller ledelsens vidende - at udstede fiktive fakturaer, eventuelt som led i strafbart forhold med egen vinding for øje.

Det beror på en konkret bevisvurdering, om selskabets ejer eller ledelse udtrykkeligt eller stiltiende har accepteret, at den, som har udstedt fakturaen i selskabets navn, i kraft af ansættelse eller på andet grundlag har været legitimeret til at disponere for selskabet, herunder ved udstedelse af fakturaer. I givet fald skal fakturaerne anses for at hidrøre fra selskabet med den virkning, at selskabet er forpligtet til at betale de momsbeløb, der fremgår af fakturaerne, i medfør af de nævnte regler i momsloven og momssystemdirektivet.

Efter bevisførelsen finder retten, at skattemyndighederne med rette har lagt til grund, at NK som den ultimative ejer og reelle leder af sagsøger har legitimeret PC til at optræde på sagsøgers vegne, herunder ved udstedelse af fakturaer for selskabet. Det er som nævnt uden betydning for resultatet, at PC har misbrugt denne legitimation og udstedt fiktive fakturaer som led i momssvig og hvidvask af udbytte fra strafbare forhold, og at dette er sket uden NK’s accept eller viden.

Ved bevisbedømmelsen har retten navnlig lagt vægt på oplysningerne om den fuldmagt, som NK gav PC til at disponere på selskabets vegne, herunder over selskabets bankkonti, i tilslutning til mødet i banken. Endvidere har retten lagt særlig vægt på, at NK i den følgende periode forholdt sig passivt i tillid til, at PC tog sig af alle relevante anliggender i relation til driften af sagsøger, og således undlod selv at engagere sig i den løbende drift. NK har således i realiteten overladt det til PC at tage sig af sagsøgers drift uden nogen form for kontrol.

Da de omhandlede fakturaer herefter må anses for udstedt af sagsøger, er selskabet med rette afkrævet den moms, som fremgår af fakturaerne, jf. momslovens § 46, stk. 7 (nu § 46, stk. 6), jf. § 52 a, stk. 7. Af den grund, og da der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af kravet, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens værdi, omfang og udfald skal H1 betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 300.000 kr. til dækning af advokatudgift. Det bemærkes herved, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

H1 skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 300.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.